0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Amager Open Water inklusive Danmarks Mesterskaber i fem kilometer åbent vand-svømning

14-08-2007

Af: 21

Når Dansk Svømmeunion og svømmeklubben KVIK Kastrup på torsdag for anden gang inviterer til Amager Open Water i Amager Strandpark (start/mål ved Lagune-broen), bydes der samtidig på Danmarks Mesterskaber i åbent vand-svømning på fem kilometer distancen.
 
Ikke siden 1992 er der afholdt officielt godkendte Danmarks Mesterskaber i fem kilometer åbent vand-svømning. Det bliver der nu rettet op på, hvilket er en stor glæde i Dansk Svømmeunion.
- Vi er meget glade for og stolte over at have fået koblet et sådant officielt anerkendt Danmarks Mesterskab på vores Amager Open Water arrangement i år. Det er helt sikkert med til at øge interessen for åbent vand-svømningen her hjemme, når den slags tilbud opstår. Og netop svømning i åbent vand, er en sport og samtidig motionsform, som vi håber at få stadig flere danskere til at få øjnene op for. I sommermånederne er der jo intet til hinder for at flytte noget af svømningen fra svømmehallerne ud i det fri. Her er ikke mindst rammerne for åbent vand-svømning i Amager Strandpark helt fantastiske, fortæller Dansk Svømmeunions klubchef Morten Kjær.       
 
Foruden DM i fem kilometer åbent vand-svømning byder Amager Open Water også på svømning på andre distancer – heriblandt en stafet.
 
Program
Klokken 17.00: Start 5.000 meter DM for herrer
Klokken 17.05: Start 5.000 meter DM for damer
Klokken 17.10: Start 5.000 meter motionssvømning
Klokken 17.15: Start 3.000 meter motionssvømning
Klokken 18.45: Start 1.000 meter motionssvømning
Klokken 18.50: Start 4 x 250 meter stafet
 
P.t. er cirka 70 personer tilmeldt Amager Open Water. Der vil dog også være mulighed for tilmelding på selve dagen i stævnesekretariatet, såfremt der er ledige pladser. Eftertilmelding kan finde sted i tidsrummet 15.30 – 16.30.
 
Oven på strabadserne er der uddeling af præmier til vinderne, ligesom der vil være flotte medaljer til samtlige deltagere, der fuldfører distancerne (gælder dog ikke de, der tilmelder sig på stævnedagen).
 
Læs mere på www.openwater.dk
 
For yderligere information kan Dansk Svømmeunions klubchef Morten Kjær kontaktes på mobil: 2170 4405.

Amager Open Water udgør ét af i alt syv åbent vand begivenheder, som Dansk Svømmeunion er involveret i hen over sommeren 2007. Syv begivenheder, som samtidig benyttes til at markere Dansk Svømmeunions 100 års jubilæum.

Åbent vand-svømning i regi af Dansk Svømmeunion støttes af Danmarks Idræts-Forbund.

Kommende åbent vand arrangementer i regi af
Dansk Svømmeunion

Amager Open Water: 16. august
Fjordsvøm, Vejle: 19. august
Christiansborg Rundt: 25. august
Helsingør-Helsingborg: 30. august
  
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
 
Nora Thomsen
Informationsmedarbejder
 
Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937
Fax: 4439 4460

www.svoem.dk

 






Cookieindstillinger