0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

AKTUELT

 

Afhold REMA 1000 AquaCamp i en af

årets ferier.

Se mere her

Bliv en haj til Facebook

Deltag i et af de mange temamøder rundt i Danmark.

 

Læs mere og tilmeld jer her

 Næste arrangement

Overskrift

Indledning

Tekst

Tekst

Nyt småbørnsmateriale

Dansk Svømmeunion har udviklet småbørnsmaterialet 'Leg med Blop - og bliv klar til at svømme'.

 


 

 

 

 


 

Kommende kurser

Aqua+Akademi

6. marts Hobro

Svømningens Grunduddannelse

Store Heddinge

Årgangstræneruddannelse

20. marts Tommerup

Børnetræneruddannelsen

22. maj Tommerup

Official kurser

 Næste arrangement

24
Januar
2021
Officials
Modul 2 - Mål-, vende- og banedommer OM221-3608
Sofiendalskolen (Aflyst)
24
Januar
2021
Officials
Modul 2 - Mål-, vende- og banedommer OM2 21-3511
Kastrup Svømmehal - Kviks klublokale (Aflyst)
30
Januar
2021
Officials
Modul 7 - Overdommer OM7 21-3570
Kommer senere - 1. del (Aflyst)

 Redskaber

Redskaber er stedet, hvor du blandt andet finder det politiske program for Dansk Svømmeunion, regler fra FINA for både svømning, åbent vand, vandpolo, masters og faciliteter.

Du kan desuden i vidensbanken finde undersøgelser, som Duelighedsundersøgelsen 2007 og Frivillighedsundersøgelsen.

Dokumenter og notater fra møder i Dansk Svømmeunion vil også kunne findes under redskaber.

Adresse

 

Dansk Svømmeunion

Idrættens Hus

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

 Udviklingskonsulenterne

 Find en medarbejder

Har du brug for at komme i kontakt med en af medarbejderne i Dansk Svømmeunion? Se her hvem, der er ansat i Dansk Svømmeunion og hvordan du kommer i kontakt med dem.

Samlet fjerdeplads til Danmark ved Nivea Cup 2007

23-07-2007

Af: 21

Det danske livredningslandshold deltog i weekenden i det populære Nivea Cup i Tyskland. Med deltagelse af aktive fra 12 lande foruden 47 tyske klubber, var der på forhånd lagt op til hård konkurrence om podiepladserne.  
 
I den samlede holdkonkurrence blev det dog til en flot fjerdeplads til det danske livredningslandshold. Vindere blev Wales foran værterne Tyskland. Holland indtog tredjepladsen.
I holdkonkurrencen gives point for placeringerne i holdkonkurrencerne, og hver udøvers tre bedste individuelle placeringer tæller ligeledes med. Da Danmark kun stillede med otte udøvere ud af tilladte ti, må resultatet siges at være ganske flot.
 
I den samlede individuelle konkurrence samler man point fra sine tre bedste individuelle resultater. Her blev bedste danskere Christen Thing (GI40) hos herrerne på en samlet 11. plads og Caroline Kleemann (GI40) hos damerne på en samlet 15. plads.

To sejre til Danmark
Undervejs blev det til to sejre til Danmark. En til Jacob Carstensen fra West Swim Esbjerg i run-swim-run, hvor man starter med at løbe 50 meter ned ad stranden, svømmer cirka 300 meter og afslutter med 50 meter løb på stranden. Jacob blev ved EM for nyligt nummer tre i denne disciplin. At vinde netop i denne disciplin ved Nivea Cup var en stor glæde for Jacob. Nummer to blev Italien og nummer tre blev Tyskland.
Den anden sejr kom i herrernes rescue tube rescue race, en disciplin hvor man med start på stranden henter et offer cirka 120 meter ude i havet ved hjælp af redningstorpedo og svømmefødder. Offeret må hjælpe med benene på vejen ind. Nær stranden står to friske udøvere klar til at bære offeret det sidste stykke over målstregen på stranden. Det danske hold bestod af Tor Busch (GI40), Jacob Carstensen (West Swim Esbjerg), Christen Thing (GI40) og Joseph Quinlan (GI40).
Nummer to blev i denne disciplin Tyskland efterfulgt af et tysk klubhold fra Halle-Saalkreis.

Bronze til Danmark i taplin
Udover de to flotte sejre blev det til en bronzemedalje til herrerne i kongedisciplinen taplin, hvor fire udøvere henholdsvis svømmer, padler board, ror surfski og løber. Efter et meget tæt løb var Danmark ved at overtage førstepladsen fra Wales til sidst. Dette mislykkedes dog og lige på målstregen blev danskerne så også uheldigvis overhalet af Tyskland. Således sejr til Wales foran Tyskland og Danmark.
Her bestod det danske hold af Tor Busch (GI40), Jacob Carstensen (West Swim Esbjerg), Joseph Quinlan (GI40) og Christen Thing (GI40).
 
Af andre gode resultater kan nævnes Christen Things fjerdeplads på surfski og femteplads på 90 meter løb i sand (beach sprint) og Maria Bisgaards (Hermes) flotte sjetteplads i beach flag - en disciplin, hvor man konkurrerer om at nå først hen og samle en række pinde op. I hver runde er der en pind mindre end antallet af udøvere. Den udøver, der ikke får en pind, skilles fra, til der til sidst er fundet en vinder. Også Caroline Kleemann (GI40) var flyvende med en sjetteplads i boardrace og en syvendeplads i oceanwoman, hvor man som i taplin kombinerer svømning, board, surfski og løb. Her gennemfører man blot hele løbet alene.
 
Se alle resultater på: http://www.dlrg.de/NIVEA-Cup-2007.42564.0.html

For yderligere information kan truppens presseansvarlige, Christen Thing, kontaktes på mobil: 2635 4741.
 
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
Livredningssektionen
 
Nora Thomsen
Informationsmedarbejder
 
Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937
Fax: 4439 4460

www.svoem.dk