Håb om danske finale- og podieplaceringer ved Nivea Cup i konkurrencelivredning
18-07-2007
Af: 21
Det danske livredningslandshold deltager i perioden 19. – 21. juli i det internationale Nivea Cup i tyske Warnemünde. Stævnet er en test af banen, hvor VM skal afholdes næste år. Der er deltagelse af 12 lande og 47 tyske klubber.
Danmark deltager med i alt ni aktive: Damer Maria Bisgaard, Hermes Mette Thing, USG Anine Johansen, Helsingør Caroline Kleemann, GI40
Herrer Jacob Carstensen, West Swim Esbjerg Joseph Quinlan, GI40 Tor Busch, GI40 Christen Thing, GI40 Jacob Marcussen, Triton
For de danske deltagere er stævnet en god mulighed for at få prøvet nye kombinationer og discipliner af, så de kan stille med det stærkest mulige hold til næste års Verdens Mesterskaber. Derfor er der ikke forventninger om en topplacering i holdkonkurrencen, men alligevel et håb om podieplaceringer. Jacob Carstensen (West Swim Esbjerg) blev nummer tre i surfrace ved Europa Mesterskaberne i april og er derfor blandt favoritterne i run-swim-run, et lidt alternativt surfrace. Derudover kan man vente sig store ting af både herrernes og damernes taplin, ligesom herrerne traditionelt også gør det godt i rescue tube rescue race og board rescue. Der er på forhånd håb om finaleplaceringer til Maria Bisgaard (Hermes) i beach flag og beach sprint, til Joseph Quinlan (GI40) i run-swim-run og ironman, til Tor Busch (GI40) i ironman, surfski og board race, til Caroline Kleemann (GI40) i boardrace og ironwoman, til Christen Thing (GI40) i beach sprint og surfski og endelig til Jacob Marcussen (Triton) i run-swim-run.
Program: Torsdag, den 19. juli Klokken 8.50 - åbning Klokken 9.00 - heats og semifinaler: ◦ Beach Sprint Damer og Herrer ◦ Surf Ski Race Damer og Herrer ◦ Rescue Tube Rescue Damer og Herrer
Derefter finaler: ◦ Beach Sprint Herrer og Damer ◦ Surf Ski Race Damer og Herrer ◦ Rescue Tube Rescue Damer og Herrer
Fredag, den 20. juli Klokken 8.00 - heats og semifinaler: ◦ 4x90 m Beach Relay ◦ Rescue Board Race ◦ Beach Flags ◦ Oceanman og Oceanwoman
Derefter finaler: ◦ 4x90 m Beach Relay ◦ Rescue Board Race
Klokken 19.00 – Beach Flag semifinale/finale
Lørdag, den 21. juli Klokken 8.00 - heats og semifinaler: ◦ Board Race ◦ Run-Swim-Run ◦ Taplin Relay
Derefter finaler: ◦ Board Race ◦ Run-Swim-Run ◦ Taplin Relay ◦ Oceanman und Oceanwoman