0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Overrækkelse af æresbevisning ved Dansk Svømmeunions generalforsamling

21-04-2007

Af: 21

Walther Lundis blev overrakt Dansk Svømmeunions æresbevisning på den årlige generalforsamling.
 
I forbindelse med afholdelse af Dansk Svømmeunions årlige generalforsamling i Idrættens Hus i dag, lørdag, den 21. april, blev Walther Lundis overrakt Dansk Svømmeunions æresbevis. 


Dansk Svømmeunions formand Kaj Aagaard (t.v.) sammen med
Walther Lundis i forbindelse med overrækkelse af æresbevisningen.
Foto: Preben B. Søborg. 

Med udgangspunkt i Aabybro IF har Walther Lundis mange års træner- og ledergerning bag sig og har virket for svømmesporten i hele området Nord for Limfjorden.
Walther er meget aktiv som overdommer og dybt engageret i arbejdet med afholdelse af stævneaktiviteter. 
 
I formand Kaj Aagaards tale til Walter Lundis fremhævede formanden blandt andet Walther Lundis engagement og hans positive og fair måde at bestride overdommerposten på. Også andre ledelsesmæssige kompetencer blev fremhævet af formand Kaj Aagaard: - Walthers ledelse af officialsmøder er velorganiseret og grundige. Alle kender sin plads og ansvarsområde. Under selve stævnerne er Walther en behagelig leder, der udstråler selvsikkerhed og overblik på en sådan måde, at det smitter af på de øvrige officials med stor tryghed og tillid.
 
Walther Lundis har gået forrest i forbindelse med uddannelse af officials og har med sit virke været en inspirator for alle de nordjyske klubber. Der er således tale om en ”nordjysk leder i forreste række”, som formand Kaj Aagaard udtrykte det i sin tale på generalforsamlingen i Dansk Svømmeunion.
 
Det er Skagen Svømmeklub og Åbybro Svømmeklub, der har indstillet Walther Lundis til Dansk Svømmeunions æresbevis.

Om Dansk Svømmeunions æresbevisning
Dansk Svømmeunions æresbevis udgør den højest opnåelige udmærkelse for alle engagerede inden for svømmesporten i Dansk Svømmeunion – som påskønnelse til personer, der har ydet en særlig indsats for svømmesporten.
 
Sidste gang en person blev overrakt Dansk Svømmeunions æresbevisning var i forbindelse med Dansk Svømmeunions generalforsamling 2006. Her var det Dag Stormark (engageret i Aalborg Svømmeklub, Trænerskolen Aalborg med mere), som blev hædret.
 
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
 
Nora Thomsen
Informationsmedarbejder
 
Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937
Fax: 4439 4460

www.svoem.dk


 






Cookieindstillinger