Kulturminister Brian Mikkelsen på besøg i den danske VM-lejr i Melbourne
Dansk Svømmeunion har haft besøg af kulturminister Brian Mikkelsen under VM i Australien. Således har Brian Mikkelsen fulgt svømningen live i går, fredag, og under indledende afsnit i dag, lørdag.
Det var en frisk og veloplagt kulturminister der, udover at følge svømmerne i vandet, også fik lejlighed til at hilse på hele holdet i går, fredag.
Brian hilser på Charlotte Johannsen fra AGF.
Stemningen var rigtig god og kulturministeren fik en længere snak med flere af svømmerne. Besøget skabte således stor glæde i VM-lejren.
Her er det Julies tur til at trykke en ægte kulturminister i hånden. Pia Holmen, direktør i Dansk Svømmeunion, følger smilende med yderst til venstre.
Her er kulturministeren nået til Jakob Andkjær, som sikkert er i færd med at fortælle om VM-bronzemedalje-sejren. "Sådan gjorde jeg, Brian"!
Alle fotos er taget af Jakob Iversen.
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion