0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Fredrik Seistrup svømmende assistent-træner i KVIK Kastrup fra 1. august 2007

26-03-2007

Af: 21

Den tidligere topsvømmer Fredrik Seistrup, der senest deltog internationalt for Danmark i 2005, bliver svømmede assistenttræner for KVIK Kastrups A-hold fra 1. august.

Cheftræner Ricki Clausen udtaler i den forbindelse:
”Det er første gang i dansk svømning, der opereres med en svømmende træner – i hvert fald i lønnet udgave. Fredrik repræsenterer alt det man kan ønske sig i en svømmer, og han og jeg er også meget enige i den trænerlinie, der skal skabe de bedst mulige resultater i et dansk elitemiljø. Jeg har før haft glæden af at træne Fredrik 1999-2001 og er meget glad for at han udover at svømme også skal bidrage til arbejdet på kanten med sin store erfaring som svømmer og sin store interesse for trænergerningen.”

Seistrup skal træne mod 100 m butterfly, hvor han tidligere har tilhørt den absolutte elite i Danmark. Noget cheftræneren forventer kommer til at ske igen meget hurtigt:

”Selv om vores primære interesse i Fredrik har været i forhold til at ansætte ham som træner, finder jeg det meget vigtigt, at han samtidig forfølger mål i bassinet sideløbende. Det er dét, der skal adskille denne sammensætning af trænere fra resten af klubberne i landet – en anden måde at tænke træneren ind i træningen på. Jeg er sikker på Fredrik vil udfylde rollen perfekt og ville faktisk ikke have haft andre. Det skal være en person, man har fuld tillid til både som træner, svømmer og menneske. Jeg tror desuden ikke der går ret lang tid før Fredrik igen står med metal om halsen til et dansk mesterskab. et ville undre mig meget, hvis ikke det sker allerede til oktober til Danske Kortbanemesterskaber”.

Fredrik Seistrup tiltræder 1. august 2007 foreløbig på en toårig kontrakt. Til KVIKs A-hold er som assistenttræner yderligere tilknyttet Rikke Hjort, der i lighed med cheftræner Ricki Clausen fortsætter efter sommerferien.

Eventuelle spørgsmål til denne pressemeddelelse kan rettes til cheftræner Ricki Clausen på 26252531 eller svømmeleder Claus Lyder på 40117048.

Kvik Kastrup