0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

VM dag 1 - finaleafsnit: Endnu en nordisk/dansk rekord og to danske svømmere videre til finaler ved VM i svømning 2007

25-03-2007

Af: 21

Efter at have sat en flot nordisk/dansk rekord i indledende 200 m individuel medley søndag morgen, lykkedes det endnu engang for 22-årige Julie Hjorth-Hansen at forbedre rekorden i semifinalen blot få timer senere søndag. Således lyder den nordiske/danske rekord på distancen nu 2.13,14. Julie forbedrer her rekorden fra indledende heat med yderligere 13/100 sekunder.
 
Den flotte præstation resulterede i en fjerdeplads til svømmeren fra Birkerød/Sigma, som dermed er klar til finalen, der afvikles mandag aften lokal tid (mandag formiddag dansk tid).
 
Tillykke til Julie med en meget flot start ved disse Verdens Mesterskaber på langbane.
 
Også Jakob Andkjær, VI39/VAT, formåede i søndagens sene afsnit (lokal tid) at kæmpe sig vej til en finaleplads i 50 m butterfly. I semifinalen blev Jakob noteret for tiden 23,99, hvilket rakte til en delt ottendeplads sammen med den sydafrikanske svømmer Lyndon Ferns. Denne svømmer valgte imidlertid at trække sig, hvorfor Jakob, uden omsvømning, nu er klar til finalen, som afvikles mandag aften lokal tid (mandag formiddag dansk tid).
 
Således et virkelig flot punktum på denne første VM-dag i Melbourne. Der er tydeligvis lagt op til masser af spændende svømning den kommende uge.
 
I mandagens indledende afsnit kan vi ydermere glæde os til at følge danske svømmere i følgende primære løb:
100 m rygsvømning, damer: Louise Ørnstedt, Frem/STO95.
1500 m fri svømning, damer: Lotte Friis, Allerød/Sigma/Elitecentret.
 
Af sekundære løb, formodes der at være dansk deltagelse i følgende discipliner:
100 m brystsvømning, damer: Louise Jansen, Allerød/Sigma.
100 m rygsvømning, herrer: Mathias Gydesen, Allerød/Sigma.
Julie Hjorth-Hansen, Birkerød/Sigma, stiller ikke til start i indledende 100 m brystsvømning – jævnfør det oprindelige program i Dansk Svømmeunions udsendte Mediaguide. Dette løb blev afmeldt på det tekniske møde i torsdags.  
 
Se alle resultater på: www.omegatiming.com
 
For yderligere information kan Dansk Svømmeunions presseansvarlige under VM, Pia Holmen, kontaktes på mobil: 0061 437027138.
 
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
 
Nora Thomsen
Informationsmedarbejder
 
Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937
Fax: 4439 4460

www.svoem.dk


 






Cookieindstillinger