0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

VM2007: Nedtælling til Verdens Mesterskaberne i svømning 2007

23-03-2007

Af: 21

Den danske VM-trup bestående af i alt 11 svømmere er nu landet i Melbourne, hvor VM begynder på søndag, den 25. marts.Alle svømmere glæder sig til, at det for alvor går løs i det nye imponerende konkurrencebassin. Trods forkølelse og en infektion, som har ramt flere af svømmerne, er alle ved godt mod i den danske lejr. Ifølge Dansk Svømmeunions presseansvarlige Pia Holmen, har svømmerne det bedre nu, og har vænnet sig til de 30 grader, der har krævet noget af en omstilling fra de kølige danske vintertemperaturer.
 
Niveauet bliver som til et OL
Mark Regan, Dansk Svømmeunions landstræner, vurderer, at niveauet bliver lige så højt som til et OL. Således er der lagt op til stærk svømning og imponerende tider. Den australske landstræner roser i øvrigt det nyopførte svømmestadion, hvor der, med kun kort afstand mellem tribune og bassin, er lagt op til en rigtig god stemning under konkurrencerne.
 
Det største VM nogensinde
Med mere end 1.200 deltagende svømmere repræsenterende 167 nationale forbund, bliver VM 2007 det hidtil største af slagsen. Til tilskuerne er der afsat 11.000 siddepladser – pladser, som ventes at være fyldte, når det går løs.
 
Om søndagens indledende program
Som det fremgår af vedhæftede Mediaguide, har vi på søndag dansk deltagelse (i primære løb) i følgende indledende discipliner (med primære løb menes, at der for svømmeren er tale om et hovedløb):  
100 m butterfly, kvinder: Jeanette Ottesen (KVIK Kastrup/Elitecentret)
200 m individuel medley, kvinder: Julie Hjorth-Hansen (Birkerød/Sigma)
50 m butterfly, herrer: Jakob Andkjær (VI39/VAT)
 
Herudover er der dansk deltagelse i en række sekundære løb. 
Resultatformidlingen kan følges live på: www.omegatiming.com
 
Særligt mobilnummer under VM
Dansk Svømmeunions presseansvarlige under VM, Pia Holmen, kan under VM kontaktes på et særligt mobilnummer, som pressen bør notere sig: 0061 437027138.
 
Klik her for Dansk Svømmeunions Mediaguide, hvor mange gode og relevante oplysninger fremgår.

Se mange stemningsfyldte VM-billeder på denne hjemmeside. Billederne ligger under Elitesvømning > Fotoarkiv. Gå direkte til menupunktet her.
 
Eurosport transmitterer fra VM både direkte og forskudt.
 
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
 
Nora Thomsen
Informationsmedarbejder
 
Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937
Fax: 4439 4460
www.svoem.dk