0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Køge Svømmeklub afholder det årlige sponsor svøm på søndag, den 11. februar

05-02-2007
Køge Svømmeklub afholder søndag den 11. februar for 27. gang sit årlige sponsor svøm i Herfølge Svømmehal, Scheelsvej 2A i Herfølge fra kl.11.00 til kl.17.30

Af: 21

Det er 27. gang Køge Svømmeklub afholder sit årlige sponsor svøm som helt klart er Danmarks mest indbringende sponsor svøm, der sidste år satte indtjenings rekord for 6. år i træk med i alt 420.390,00. kr.
 
Sponsor svøm udvalget i Køge Svømmeklub (Anne-Mette Pedersen & Lotte Jacobsen) har siden slutningen af november måned 2006 arbejdet med dette års sponsor svøm og som udgangspunkt var målsætningen at vores svømmere skulle svømme samme beløb ind som sidste år.
 
Vi har nu fået de fleste kontrakter i hus, men da vi i år er et hold mindre, har der været færre svømmere til at skaffe kontrakter, så målsætningen i år er at svømme 350.000,00 kr. ind. Vores svømmere har fået en rigtig flot modtagelse når de har været ude at skaffe kontrakter, så vi har en realistisk tro på at det lykkes os at svømme dette beløb ind siger Anne-mette Pedersen.
 
Svømmerne (k-afdelingen består af ca. 80 svømmere) er unge, målbevidste mennesker, der bruger en stor del af deres fritid på at blive rigtige gode. De bedste træner op til 20 timer pr. uge !!
 
Desværre kan de ikke kun klare sig med talent og flid alene for at nå et højt sportsligt niveau. Aktiviteter som træningslejre og stævnedeltagelse i ind/udland koster penge. Derfor har svømmerne brug for at blive sponseret af handlende, erhvervsdrivende samt private, i alt er vores svømmere i denne tid ude ved ca. 530 virksomheder for at få en sponsorkontrakt i hus, til vores sponsor svøm fortæller Lotte Jacobsen.
 
Sponsor svøm foregår på den måde at der svømmes så mange meter på 2 timer som muligt. Med en sponsoraftale på et øre beløb pr. svømmet meter gælder det naturligvis om for svømmerne at svømme så mange meter som muligt. Hele det indsamlet beløb vil udelukkende gå til aktiviteter for konkurrence svømmerne.
 
Sponsor svøm skydes i gang kl. 11.00 hvor klubbens mindste konkurrencesvømmere springer i vandet, og når alle hold har svømmet kl. 17.30, håber vi at have nået vores mål.

For yderligere information kan Anne-Mette Pedersen kontaktes på telefon: 5627 6963.

Køge Svømmeklub