0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Udtagelse af hold til VM i svømning i Melbourne, Australien

29-01-2007

Af: 21

Landstræner Mark Regan har i dag mandag, den 29. januar, udtaget holdet, som skal repræsentere Danmark ved VM i svømning i perioden 25. marts - 1. april.
 
Navn Klub Kvalificeret i
Louise Ørnstedt
STO95/Frem
50, 100 ryg + 4 x 100 m medley
Julie Hjorth-Hansen
Sigma/Birkerød
200 og 400 m medley + 4 x 200 m fri + 4 x 100 medley
Lotte Friis
Sigma/Allerød
800 m fri + 4 x 200 m fri
Jeanette Ottesen
Kvik Kastrup/Elitecenter
50 og 100 m butterfly + 4 x 100 m medley
Micha Østergaard
West Swim Esbjerg
50 m butterfly + 4 x 200 m fri + 4 x 100 medley
Jakob Andkjær
VAT/VI39
50 m butterfly
Mads Glæsner
Sigma/Allerød/Elitecenter
1500 m fri
Louise Jansen
Sigma/Allerød
4 x 100 m medley + 4 x 200 m fri
Charlotte Johannsen
AGF
Subjektivt tilvalgt, 4 x 200 m fri
Kathrine Jørgensen
West Swim Esbjerg/Elitecenter
Subjektivt tilvalgt, 50 m rygcrawl
Mathias Gydesen
Sigma/Allerød
Subjektivt tilvalgt, 50 m rygcrawl
Chris Christensen
West Swim Esbjerg
Subjektivt tilvalgt, 200 m bryst
 
Landstræner Mark Regan har valgt at give damernes 4 x 200 m fri en chance for at svømme en top 12 placering hjem ved VM. Holdet var tæt på at klare kvalifikationskravet i weekenden, men på grund af de internationale regler for kvalifikation af holdkapper til OL, hvor 12. pladsen ved VM er lig med en sikret nationsplads til OL, har Mark Regan subjektivt vurderet, at holdet vil være i stand til at klare dette krav. De danske VM-kravtider i holdkapper er baseret på forventelige 10. pladser.
 
Ligeledes har Mark Regan nøje overvejet at give tre svømmere et subjektivt tilvalg i forhold til at svømme VM. Det drejer sig om Chris Christensen, Mathias Gydesen og Kathrine Jørgensen. Alle tre svømmere har i kvalifikationsperioden været meget tæt på at opfylde kvalifikationskravet, og har i den forgangne weekend vist takter, der giver en begrundet forventning om, at de individuelt kan nå en semifinale ved VM. Yderligere har landstræneren i forhold til Mathias og Chris vurderet, at de, som 1. års seniorer og med stærke præstationer i bagagen fra EM for juniorer i 2006, klart har bevist, at potentialet og talentet er stort.
 
Holdet rejser på træningslejr i Italien den 7. februar og har endelig afrejse til træningslejren i Australien den 8. marts.
 
For yderligere kommentarer kan landstræner Mark Regan kontaktes på mobil: 2920 6158  eller elitechef Lars Sørensen på mobil: 2920 6160.
 
Tilføjelse til gårsdagens pressemeddelelse:
Dansk Svømmeunion meddelte i går i en pressemeddelelse, at der nu er tre svømmere under kravtid til EYOF/ungdoms-OL. Dette er ikke korrekt.
Svømmeren Manon Kristensen (STF) har ligeledes svømmet under EYOF-kravtid i disciplinen 200 m rygsvømning (tid: 2.27,39, kravtid: 2.27,90). Imidlertid forholder det sig således, at en nation kun må stille med én svømmer pr. disciplin, og da Mette Marie Blæsbjerg (Holstebro Svømme Club) har præsteret at svømme samme distance i tiden 2.26,09, er Manon Kristensen ikke p.t. aktuel i EYOF-sammenhæng. Men stadig en rigtig flot præstation af den unge svømmer fra STF.  
 
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
 
Nora Thomsen
Informationsmedarbejder
 
Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937
Fax: 4439 4460

 






Cookieindstillinger