0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

LEN kongres til Danmark i 2009

11-12-2006

Af: 21

Dansk Svømmeunion har i tæt samarbejde med Wonderful Copenhagen og Idrætsfonden Danmark søgt om at forestå værtskabet for det europæiske svømmeforbund LENs (Ligue Européenne de Natation) kongres i 2009. 
På et møde i LENs bestyrelse lørdag, den 9. december, blev det besluttet, at Danmark tildeles værtskabet.

LEN kongres på dansk grund for anden gang
Meddelelsen blev modtaget af en glad og stolt direktør Pia Holmen i Dansk Svømmeunion lørdag eftermiddag: - Vi har sammen med Idrætsfonden Danmark og Wonderful Copenhagen arbejdet grundigt med ansøgningen i efteråret, og vi syntes bestemt også selv efterfølgende, at vi havde udarbejdet et seriøst bud, men derfra og så til at høre, at vi havde fået værtskabet, er der jo et stykke vej. Så jeg er naturligvis meget glad på Dansk Svømmeunions vegne, som nu for anden gang skal afholde kongres for LEN, fortæller direktøren.
Første gang Danmark var vært for en LEN kongres i form af en Kalenderkonference var tilbage i 1972. Dengang blev kongresserne kun afholdt hvert andet år. I dag afholdes LEN kongressen årligt.
 
En kongres med signalværdier
Direktøren i Dansk Svømmeunion er også glad for at kongressen er blevet tildelt Danmark af andre og mere politiske grunde: - Vi har søgt om LEN kongressen i netop 2009 som en del af en større samlet strategi, gående ud på at få idrætten i Danmark på den politiske dagsorden i 2009 - året, hvor Danmark er blevet tildelt den store IOC Session og kongres. I den anledning vil vi fra svømningens side naturligvis gerne samme år vise, at også vi kan løfte store arrangementer. Vi ønsker på den måde at bakke op om IOC kongressen og sende signaler om vilje, energi og kompetencer fra et af Danmarks store specialforbund, udtaler direktør Pia Holmen.
 
LEN kongressen afholdes i København over tre dage fra fredag, den 17. september til og med søndag, den 19. september.
Det forventes, at cirka 250 gæster vil deltage i kongressen som repræsentanter fra LENs i alt 50 europæiske svømmeforbund.  
 
For yderligere information kan direktør Pia Holmen kontaktes på telefon: 4439 4451. E-mail: ph@svoem.dk
 
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion