0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

EM - dag 6, indledende: "Lige ved og næsten" for to danske svømmere lørdag formiddag

05-08-2006

Af: 21

Lørdag formiddag var tre danske svømmere i konkurrence i primære løb – således løb, som de op til mesterskaberne har kvalificeret sig i.

Rikke Møller Pedersen, Frem/STO95, sætter flot personlig rekord i indledende 50 m brystsvømning i tiden 32,86. Et virkelig godt løb af den 17-årige fynby, som ved disse mesterskaber har international seniordebut.
Desværre slutter Rikke på den ærgerlige 17. plads blot 8/100 sekunder fra en semifinaleplads, hvorfor svømmeren fra Frem/STO95 må nøjes med at være klar som 1. reserve op til eftermiddagens semifinale på distancen.
 
Jeanette Ottesen, KVIK Kastrup/Elitecentret, præsterer lørdag formiddag sin bedste tid i et år i disciplinen 50 m fri svømning. Tiden 26,05 rækker dog desværre ikke til en semifinaleplads, men derimod til en ærgerlig 19. plads. Med blot 11/100 sekunder ned til en semifinaleplads må Jeanette således nøjes med at være klar som 2. reserve, når det går løs i eftermiddag.
 
Jakob Andkjær, som ved disse mesterskaber har præsteret både bronzemedalje og flere flotte danske rekorder, var med lørdag i indledende 50 m fri svømning. Jakob slutter her på en samlet 27. plads i tiden 23,11.
Præstationen vidner om, at den 21-årige svømmer fra VAT/VI39, forståeligt nok, er ved at have opbrugt sin sidste energi ved dette EM.
 
Endelig havde Danmark to svømmere med i sekundære løb lørdag formiddag.
Micha Østergaard, West Swim Esbjerg, slutter som nummer 30 i indledende 50 m fri svømning i tiden 26,77.
Allerød/Sigmas Louise Jansen, svømmer indledende 50 m brystsvømning i tiden 33,94 og slutter som nummer 29.
 
Se alle resultater på www.omegatiming.com
 
For yderligere information kan elitechef Lars Sørensen kontaktes på mobil: 2920 6160.
 
I lørdagens finaleafsnit kan vi nu glæde os til at skulle følge Louise Ørnstedt, Frem/STO95, i finalen i 50 m rygsvømning. Finaleafsnittet begynder klokken 17.00.
 
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
Eliteafdelingen

 






Cookieindstillinger