0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

EM i svømning: 5 dage til start

26-07-2006
underTitel

Af: 35

Europa Mesterskaberne i svømning (langbane) 2006 starter mandag den 31. juli i Ungarns hovedstad Budapest og afsluttes søndag den 6. august.
 
Stærkt besat EM
11 danske svømmere er klar til start ved bassinkanten i den ungarnske hovedstad. Det bliver denne gang et stærkt besat EM med forventelig deltagelse af omkring 1.500 deltagere fra 40 Europæiske nationer.
Stævnet finder sted i et nybygget udendørs svømmestadion med plads til mere end 7.000 tilskuere smukt beliggende på Margaret Island midt i Budapest. Der skal dystes om i alt 38 titler i svømmekonkurrencerne. EM stævnet omfatter også udsprings-, vandpolo og synkrokonkurrencer. Men der vil kun være dansk deltagelse ved svømmekonkurrencerne.
 
De danske svømmere har siden udtagelsen i starten af april forberedt sig intensivt til stævnet. Henover sommeren har holdet blandt andet været på en 2 ugers træningslejr på Cypern og deltaget ved to internationale stævner i Sydeuropa i midten af juni. De seneste 2½ uge har svømmerne dog forberedt sig i hjemlige omgivelser.

Det danske EM-hold i svømning ser således ud:
Louise Ørnstedt, Frem/STO95
Lotte Friis, Allerød/Sigma
Julie Hjorth-Hansen, Birkerød/Sigma
Micha Østergaard, West Swim Esbjerg
Louise Jansen, Allerød/Sigma
Jakob Andkjær, VAT/VI39
Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup/Elitecenter
Jon Rud, West Swim Esbjerg
Rikke Møller Pedersen, Frem/STO95
Kathrine Jørgensen, West Swim Esbjerg
Charlotte Johannsen, AGF
 
Trænere:
Mark Regan, landstræner
Karoly Bernhardt, holdtræner STO95
Flemming Poulsen, holdtræner Sigma
Ari Palve, assisterende landstræner

Danmark klar til at blande sig i medaljestriden
De 11 svømmere vil være anført af de rutinerede svømmere Louise Ørnstedt (Frem/STO95), Julie Hjorth-Hansen (Birkerød/Sigma), Jakob Andkjær (VI39/VAT), Lotte Friis (Allerød/Sigma) og Jeanette Ottesen (KVIK Kastrup, Elitecenter).
Forventningerne til de danske præstationer er, at det er realistisk, at flere af de bedste danske svømmere vil kunne blande sig i medaljestriden ved det stærkt besatte mesterskab. Således håber landstræner Mark Regan, at kunne vende hjem med to – tre medaljer, samt at have haft deltagelse i 8 – 10 finaler. Men landstræneren understreger, at
 
så længe startlisten i de forskellige løb endnu ikke er offentliggjort kan det være svært at vurdere. Videre er det Mark Regans forventning, at alle svømmere vil svømme mange bedste tider hjem under stævnet, og dermed vise at de er stærke i konkurrencen.
 
Jagten på OL kvalifikation indledes ved EM
EM bliver første internationale stævne på langbane, hvor jagten på OL kvalifikationen så småt indledes. Ni måneder efter EM afholdes der VM i Australien. VM forventes at være første OL kvalifikationsmulighed, og i den forbindelse udgør EM en vigtig faktor, idet EM er de danske svømmeres mest oplagte VM kvalifikationsmulighed. Indtil videre har Louise Ørnstedt, Jeanette Ottesen, Julie Hjorth-Hansen og Lotte Friis allerede kvalificeret sig til VM.
De danske OL-kvalifikationskrav er endnu ikke fastlagte, da det internationale svømmeforbund, FINA, ikke har offentliggjort deres OL-udtagelsesregler. Det forventes at ske i løbet af efteråret.
 
Stævnet kan følges via live timing på www.omegatiming.com. Eurosport og Svensk TV 1 og 2 dækker det meste af stævnet med levende billeder også. Der kan findes mere information om EM på den officielle EM-hjemmeside: www.lenweb.org/competitions/Budapest_2006 

Pressekontakt under hele EM vil være elitechef Lars Sørensen på nedenstående mobilnummer.

 






Cookieindstillinger