I takt med tidens stigende fokus på rent miljø generelt og rent vand-miljø ikke mindst, er en ny – eller man skulle måske snarere sige gammel – sportstradition langsomt ved at opleve sin renæssance herhjemme – svømning i åbent vand.
Svøm rundt om Christiansborg den 12. august
I Dansk Svømmeunion arbejdes der på højtryk i denne tid på at få de sidste praktiske foranstaltninger klaret, således alt er på plads, når der bydes velkommen til svømmestævnet Christiansborg Rundt 2006 lørdag, den 12. august – et arrangement, hvor alle kan deltage.
Den friske distance på lige knap 2.000 meter går fra Den sorte Diamant, langs havnefronten, under Knippelsbro, forbi Børsen, Højbro Plads og Gammel Strand sluttende med opløb i Frederiksholms Kanal tæt på startstedet.
Tanken om en svømmetur i Københavns kanaler og havne kan måske få nogle til at gyse en anelse, for er vandet nu også rent nok?
- Vandkvaliteten er naturligvis i orden, ellers ville vi ikke – og måtte vi ikke - arrangere et løb som Christiansborg Rundt denne sommer, fortæller klubchef
Klubchefen understreger dog, at der i forbindelse med særdeles kraftige regnskyl kan forekomme situationer, hvor kloakkerne løber over. I sådanne situationer kan man blive nødsaget til at aflyse stævner i åbent vand, fortæller klubchef
God PR for København
At kunne tage en dukkert i åbent vand i hjertet af en europæisk hovedstad i 2006 er en god historie. Således er det ikke kun i Dansk Svømmeunion man ser med positive øjne på den kommende begivenhed.
Kulturborgmester Martin Geertsen (V) har fulgt tilblivelsen af Christiansborg Rundt i Dansk Svømmeunion med stor interesse:
- Det er ikke mindre end forrygende, at kanalerne i Indre By nu kan danne ramme om den slags begivenheder. For bare få år siden var det utænkeligt, at en sådan københavnerbegivenhed overhovedet kunne finde sted. Men foruden vores rene havnevand, der er ganske unikt, er vi nået et pænt stykke, når det drejer sig om at skabe oplevelser og aktiviteter langs havnen. Det skyldes ikke mindst en stor indsats fra forbund som Dansk Svømmeunion. Det er i høj grad den type aktiviteter i byens åbne rum, der har gjort, at København nu på mange måder har slået sit navn fast på verdenskortet, siger Martin Geertsen og fortsætter: - Der er ingen tvivl om, at Christiansborg Rundt vil blive en begivenhed af de helt store både deltager- og tilskuermæssigt, ligesom begivenheden vil opnå stor international opmærksomhed.
Også hos Wonderful Copenhagen ser man meget positivt på sommerens nye tilløbsstykke, der uden tvivl vil sætte hovedstaden endnu mere på landkortet set i et internationalt perspektiv.
- Christiansborg Rundt er en ønske-event for en by, der markedsfører sig på nærhed til vandet, ren havn, kombinationen af historiske og moderne bygninger og folkelige kultur- og sportsbegivenheder. Arrangementet samler alle budskaber under én badehætte, så vi vil naturligvis bruge Christiansborg Rundt i vores internationale markedsføring af København, fortæller eventchef i Wonderful Copenhagen
Massiv støtte og opbakning fra samtlige beslutningstagende instanser
At afholde et løb i havnen og kanalerne rundt om Christiansborg en lørdag formiddag i august lader sig kun gøre, såfremt alle beslutningstagende myndigheder bakker op om projektet. Heldigvis har Dansk Svømmeunion udelukkende mødt støtte og opbakning til projektet hvorend, der er blevet banket på døre eller foretaget opringninger.
Det være sig hos Vej & Park, hos Københavns Havn, hos Slotsholmsgruppen og så videre.
- Vi har udelukkende mødt forståelse og hjælpsomhed fra alle sider, når vi har fremlagt vores idéer og bedt om hjælp. Og heldigvis for det. For selvom vi i Dansk Svømmeunion synes, at arrangementet er godt og velovervejet, kunne der sagtens opstå praktiske forhindringer undervejs. Her må jeg sige, at vi er blevet modtaget upåklageligt hos alle beslutningstagende instanser, lyder det fra Dansk Svømmeunions klubchef
Christiansborg Rundt – ét af tre store Københavner-begivenheder denne sommer
Udover Christiansborg Rundt er der også mulighed for at tage en frisk dukkert i åbent vand, når Dansk Svømmeunion byder på Åbne københavnske Havnemesterskaber i Havnebadet ved Fisketorvets Shoppingcenter søndag, den 6. august. Det er tredje gang at disse mesterskaber afholdes. Her dystes der i de klassiske discipliner 50, 100 og 200 meter fri svømning.
I den nyanlagte lagune ved Amager Strandpark bydes der i år for første gang nogensinde på Amager Open Water, ligeledes med Dansk Svømmeunion som arrangør. Det er den 29. juli, at denne begivenhed finder sted. Her vil der være mulighed for at svømme enten 1.000 eller 3.000 meter.
Læs meget mere og tilmeld dig på www.openwater.dk
Sommerens åbent vand begivenheder er tiltænkt alle, der kan svømme, og som i øvrigt er i rimelig fysisk form. Man skal således ikke være elitesvømmer for at være med. Her er plads til alle – både motionister og konkurrencesvømmere, unge som ældre.
Læs meget mere om ovenstående aktiviteter på www.openwater.dk, hvor du samtidig kan tilmelde dig aktiviteterne.
For spørgsmål til ovenstående aktiviteter kan klubchef
Kort om Åbent Vand svømningens historie
Tilbage i 20 - 30’erne oplevedes mange spændende og dristige åbent vand konkurrencer på dansk grund. Her var både de lange maraton-distancer på åbent hav og de kortere udfordringer i søer og kanaler populære.
I København kunne man i midt 20’erne opleve åbent vand svømning i mindre målestok, eksempelvis når Københavns Svømme-Union bød på svømmekonkurrencer i netop de lange, snoede kanaler. Dengang var strækningen på godt fire kilometer. Disse konkurrencer i de københavnske kanaler blev et tilløbsstykke uden lige.
Årtierne derefter forsvandt aktiviteterne imidlertid væk fra havnen og kanalerne grundet en stigende vandforurening. Svømmerne fandt på andre alternativer, og havnen og kanalerne blev overladt til ren skibssejlads.
Venlig hilsen
Dansk SvømmeunionÅbent Vand svømning i regi af Dansk Svømmeunion finder sted i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund (DIF).
Christiansborg Rundt støttes endvidere af Københavns Havn, Tuborgfondet og Politiken (mediepartner).