0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Odense Open Water

01-06-2006

Af: 42

Lørdag den 22. juli 2006 arrangerer Dansk Svømmeunion, STO95, Ringe Svømmeklub, Odense Triathlon Klub og Sport Event Fyn for første gang et Open Water stævne i Odense. Det sker ved  Stige Kanal.
 
Svømning, Triatlon og vandpoloopvisning er på programmet. Konkurrencerne er for børn, unge voksne og seniorer.
 
I svømning konkurreres der på distancerne 500m, 1000m, 2000m, og som det eneste Open Water stævne i Danmark, også på distancen 10.000. m.
 
Elitesvømmeren Mathilde Sørensen fra svømmeklubben West Swim i Esbjerg,er en af dem, der allerede har tilmeldt sig konkurrencen på 10.000m distancen. Og hun er spændt på konkurrencen:
 
-         Jeg befinder mig bedst på de lange distancer, 800m og 1500m, hvor jeg for øjeblikket er den næsthurtigste i Danmark.
-         Da jeg blev klar over, at der ved stævnet i Odense, var mulighed for at tilmelde sig konkurrencen på 10.000m, slog jeg til. Jeg synes simpelt hen det er en spændende udfordring..  Ikke mindst set i lyset af, at 10.000m er blevet en disciplin på det olympiske program fra og med olympiaden i 2008.
-         Selv satser jeg for alvor på at kvalificere mig til olympiaden i 2012.
 
På spørgsmålet om, hvor hurtig hun regner med at kunne svømme 10.000m distancen, kommer svaret lidt tøvende fra Mathilde Sørensen:
-Jeg forbereder mig seriøst til stævnet og prøvede forleden dag at svømme to timer i træk. Det passede nogenlunde med 10.000m.
”-Om jeg vil være i stand til at svømme distancen på to timer, er nok tvivlsomt. Men under alle omstændigheder regner jeg med at vinde konkurrencen, siger den 18 årige elitesvømmer, Mathilde Sørensen, fra Esbjerg.
 
Samtidig med svømmekonkurrencerne arrangeres der også et triatlonstævne, hvor der skal svømmes 250m, cykles 20 og til sidst løbes 4,2km ved området på Stige ø.
 
Sekretariatsleder i Sport Event Fyn, Erik Mogensen, ser frem til  Open Water  stævnet den 22. juli: -” Det glæder mig, at stævnet har fået en positiv modtagelse fra mange aktører, og jeg håber, at det kan blive en fast årlig begivenhed i Odense, siger han.
 
Ønskes yderligere oplysninger fås de ved henvendelse til sekretariatsleder i Sport Event Fyn, Erik Mogensen, tlf 30592448
Se i øvrigt: www.openwater.dk Her er der også mulighed for at tilmelde sig konkurrencerne..
 
 
 

 






Cookieindstillinger