0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Handicap-svømning: svømmelandshold til stævne i Berlin

01-06-2006

Af: 21

I dag torsdag, den 1. juni 2006 drager seks svømmere fra det danske landshold i svømning for handicappede til stævne i Berlin i Tyskland. Her afvikles German Open 2006 (Åbne tyske mesterskaber), der er et stort internationalt stævne for svømmere med et handicap.
Stævnet, der afvikles over torsdag, fredag, lørdag og søndag, er et vigtigt stævne i forberedelserne til VM, der afvikles i Durban, Sydafrika i begyndelsen af december 2006.
 
De seks danske svømmere er: Anders Gissel (Skovbakken), Cecilie Kristiansen (Ringsted Handicapidræt), Christian T. Thomsen (Swim Team Esbjerg, Dennis Storgaard (Swim Team Esbjerg), Karina Lauridsen (Swim Team Esbjerg) og Mette Fardrup (Solrød HIF).
 
Landsholdet er dog svækket grundet arbejde, skader og sygdom og således deltager Claus Taudorf, Kathrine Grønkjær, Sisse Egeborg, der dog alle er kvalificeret til VM, ikke i German Open.
 
Forventningerne til de danske deltagere i German Open er først og fremmest personlige rekorder, men flere af profilerne skulle også have gode muligheder for at blande sig i kampen om guldmedaljerne ved det stærkt besatte stævne, der har deltagere fra hele verden.
 
For yderligere information kan Thomas Stub, cheflandstræner, kontaktes på mobil: 2062 1350.

Thomas Stub, DHIF


 






Cookieindstillinger