0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Ny cheftræner i Silkeborg Svømmeklub

03-05-2006

Af: 21

Silkeborg Svømmeklub har pr. 1. maj 2006 sagt farvel til sin cheftræner gennem mere end 6 år. Den afgående cheftræner, Michael Hinge, er blevet ansat i Dansk Svømmeunion, hvor han har fået en stilling som Talentchef.
 
Silkeborg Svømmeklub har derfor de seneste måneder ledt, både nationalt og internationalt efter en ny cheftræner, som kan fortsætte Silkeborg Svømmeklubs sportslige udvikling.
 
Silkeborg Svømmeklubs valg er faldet på Michael Andersen, der har en flot baggrund med over 20 års erfaring som træner/coach. Han har arbejdet med svømmere på ethvert niveau fra årgangssvømmere til OL-niveau, både som klubtræner og i en periode på over 10 år i landstrænerfunktioner.
 
Efter at være stoppet som landstræner har Michael Andersen de seneste år arbejdet med svømningen på deltidsbasis. Han kommer fra et civilt job som vejleder/jobkonsulent hos HR-virksomheden JOBdk og har senest de sidste to år været deltidstræner i Næstved Svømmeafdeling, hvor han har arbejdet med talentfulde årgangssvømmere. 
 
Michael Andersen udtaler:
”Jeg var meget smigret, da Silkeborg Svømmeklub kontaktede mig for at høre, om jeg var interesseret i at overtage cheftrænerjobbet i Silkeborg - Efter en tids overvejelser, har jeg erkendt at den sportslige udvikling i Silkeborg Svømmeklub er en meget spændende opgave at være en del af, og som jeg håber jeg kan tilføre yderligere en dimension.
 
Klubben har netop overstået et særdeles succesrigt DM og har på 1.holdet en meget talentfuld gruppe af svømmere, som jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med fra 1.juni.

Silkeborg har tradition for at tilhøre toppen af dansk svømning og har både fysiske rammer til fortsat at høre til der, stabilitet, et godt rekrutteringsgrundlag, samt et værdigrundlag, som jeg føler passer til mit. Samtidig har den nuværende ledelse visioner og realistiske målsætninger, der gør at mine ambitioner som træner og coach kan opfyldes.”
 
Det kan ydermere oplyses, at Michael Andersen i sine landstrænerfunktioner har samarbejdet med klubbens sidste tre cheftrænere, der alle har haft opgaver for og mener at kende de værdier og den trænertype, som klubben har ønsket at få som afløser for Michael Hinge. Jeg føler at jeg indeholder de kvaliteter, som er nødvendige for at løfte en spændende opgave, og glæder mig til at fortsætte processen og udvikle Silkeborg Svømmeklub yderligere.
 
For yderligere uddybning og kommentarer kan Cheftræner Michael Andersen kontaktes på tlf. 21 66 37 81 og Silkeborg Svømmeklubs Formand, Stig Bock kan kontaktes på tlf. 4064 5582.

 






Cookieindstillinger