0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

West Swim Esbjerg vinder af Danmarks Mesterskaberne for Hold 2006

23-04-2006
- mesterskaberne resulterede samtidig i to danske seniorrekorder, seks danske juniorrekorder foruden en verdensrekord i handicapsvømning

Af: 21

I Svømmestadion Danmark blev det til sejr for hjemmebane-holdet fra West Swim Esbjerg ved dette års hold-mesterskaber. Det er dermed andet år i træk at svømmerne fra det vestjyske løber af med den flotte titel som Danmarks bedste svømmeklub.
 
West Swim Esbjerg vinder ligaen med 63.175 point, efterfulgt af Sigma NS med 61.098 point. Tredjepladsen gik til startfællesskabet i Odense STO95 1, med 56.895 point.
 
Resultaterne fra Svømmeligaen i Esbjerg blev som følger:
1. West Swim Esbjerg:    63.175
2. Sigma NS:                  61.098
3. STO 95, 1:                  56.895
4. Lyngby:                      56.472
5. AGF 1:                        55.978
6. Farum:                       53.691
7. Gladsaxe:                   51.582
8. VAT 1:                        49.857
9. Triton:                        47.423
 
Nye danske rekorder i kølvandet af DHM
Der blev naturligvis kæmpet hårdt om den prestigefyldte titel som vinder af DHM 2006. Så hårdt, at det endda afstedkom ikke færre end seks danske juniorrekorder foruden to danske seniorrekorder.
 
To danske rekorder af Lyngbys Kristian Outinen
Lyngbys Kristian Outinen formåede i 4 x 100 m brystsvømning holdkap som første svømmer at forbedre den danske rekord i 100 m brystsvømning med 6/100 sekunder.
Den nye rekordtid hedder således nu: 1.01,24.
Kristian sletter her den gamle rekord, som West Swim Esbjergs svømmer Jacob Carstensen satte tilbage i marts 2003.
 
Som om dette ikke skulle være nok, så formåede Kristian Outinen også ved weekendens DHM at sætte dansk rekord på den halve distance - 50 m brystsvømning - i tiden 0.28,27. Her sletter Lyngby-svømmeren således Martin Utigers rekord, som lød 0.28,40.
 
Tre danske juniorrekorder af Chris Christensen
West Swim Esbjergs svømmer Chris Christensen formåede ved weekendens DHM at sætte ikke færre end tre danske juniorrekorder.
I 100 m brystsvømning blev det til dansk juniorrekord i tiden 1.02,28. Her forbedrer Chris Christensen sin egen rekord på distancen med 9/100 sekunder.
Dernæst gik det ud over Jacob Carstensens gamle juniorrekord i 400 m individuel medley, hvor Chris noteres for tiden 4.18,04. Her forbedres den gamle juniorrekord med halvandet sekund.
Endelig forbedrede Chris Christensen sin egen rekord i disciplinen 200 m individuel medley med 69/100 sekunder. Rekorden lyder nu 2.02.58.
Flotte resultater af den unge svømmer fra West Swim Esbjerg.
 
Juniorrekord i 800 m fri til Mads Glæsner
Også Mads Glæsner, Allerød/Sigma/Elitecenter, præsterede særlig flot svømning ved weekendens DHM, og formåede således i disciplinen 1500 m fri svømning at tilbagelægge de første 800 m i tiden 8.05.34, hvilket er en 4/10 sekunders forbedring af hans egen juniorrekord, sat tilbage i oktober måned 2005.
 
Mathias Gydesen - nu dansk juniorrekordholder i 50 og 100 m rygsvømning
Mesterskabernes to sidste juniorrekorder stod Allerød/Sigmas svømmer, Mathias Gydesen, for.
Først blev det til dansk juniorrekord i disciplinen 50 m rygsvømning, hvor Allerød-svømmeren formåede, i tiden 0.25.31, at slette Jacob Rasks gamle juniorrekord på 0.25.71, sat tilbage i december måned 1998.
Dernæst lykkedes det også for Mathias Gydesen at sætte dansk juniorrekord på den dobbelte distance - 100 m rygsvømning - i tiden 0.54.90. Her slettes Anders Jensens rekord i 0.55,00 således.
 
Verdensrekord for handicappede til Claus Taudorf i 50 m brystsvømning
Endelig skal det også nævnes, at der blev sat en verdensrekord ved weekendens DHM. Det skete i 50 m brystsvømning, hvor Gladsaxe-svømmeren Claus Taudorf, præsterede at tilbagelægge de 50 meter i den forrygende tid 0.31,99.
 
Se alle DHM-resultater på www.simgrodan.com/live samt på Dansk Svømmeunions hjemmeside > svømning > mesterskaber > 2006.
Se den endelige resultatoversigt også for samtlige divisioner på Dansk Svømmeunions hjemmeside > svømning > resultater.
 
For yderligere information henvises til leder af svømmesektionen og DHM ansvarlige - Lise Møller, på telefon: 3645 7160 / mobil: 2013 7160.
E-mail: lise.m@dadlnet.dk
 
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
Svømmesektionen

 






Cookieindstillinger