0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

VKM, dag 4 - indledende heat: Finale- og semifinaleplads og dansk juniorrekord til de danske svømmere ved VM

08-04-2006

Af: 35

Julie Hjorth-Hansen, Sigma Birkerød,  svømmede en meget flot finaleplads hjem på favoritdistancen 200 m individuel medley. Julie har tit haft svært ved at svømme stærkt om morgenen, men i dag gik det fint. Hun vandt sit heat i tiden 2.12.67, hvilket placerer hende som nr. 4 i aftenens finale. En finale der svømmes ca. kl. 14.30 dansk tid. Julies splittider var 29.25 (fly), 34.69 (ryg), 37.71 (bryst) og 31.02 (fri). Den danske rekord på 2.10.44 satte Julie ved World Cup i Stockholm januar 2003.

Jakob Andkjær, VAT/VI39, var i sit løb, 100 m fri, meget tæt på sin danske rekord med tiden 0.48.66. En tid der rakte til en 11. plads og dermed til endnu en semifinale til Jakob. Jakobs semifinale svømmes ca. kl. 13.30 dansk tid. Jakob svømmede et løb, hvor han lagde meget hurtigt ud på de første 50 m (23.30), hvorefter kræfterne ikke rigtig rakte til de sidste 50 m (25.36). Løbet havde i alt 96 deltagere.

Chris Christensen, West Swim Esbjerg, der indtil nu har haft et rigtig flot VM, hvor han har sin internationale seniordebut,  fortsatte de gode takter. Han havde sine to løb ret tæt på hinanden. Chris lagde flot ud i 100 m individuel medley med at forbedre sin personlige rekord med lidt over 1 sekund fra 57.92 til 56.85. Chris blev samlet nr 28. Med denne tid er han kun 36/100 fra Kristian Outinens juniorrekord fra november 2001. En rekord Chris håber, at kunne slå ved DM på kortbane til efteråret.

Men i 50 m bryst blev det så til endnu en flot dansk juniorrekord til Chris på 0.29.16. Den tidligere rekord satte Chris så sent som ved World Cup i Berlin i januar 2006. Chris endte som nr. 39.

Af øvrige danske resultater skal Jon Rud, West Swim Esbjerg, fremhæves for en personlig rekord på 100 m fri. Jon tilbagelægger de 100 m i tiden 0.51.25.

Så alt i alt en rigtig god dansk formiddag ved VM med spændende danske løb senere på dagen.

Se de øvrige danske svømmeresultater på www.omegatiming.com. Her kan stævnet også følges live på nettet via live timing.



 






Cookieindstillinger