Indledende løb ved trediedagen af VM i Shanghai gav 3 rekorder - 2 danske rekorder og én juniorrekord.
Jakob Andkjær lagde ud med forbedring på 3/100 af den dankse rekord i 50 m butterfly. Tiden 0.23.59 rakte til en 7. plads og dermed semifinale. Løbet havde 76 deltagere. Den tidligere rekord på 0.23.62 tilhørte også Jakob Andkjær og blev sat ved DM for hold i november 2004. Jakob tror selv på en yedrligere forbedring ved aftenens semifinale.
Sidste dansker i vandet var Chris Christensen, der bare havde en super dag. Alt lykkedes for ham og det blev til både DR og DJR med tiden 2.10.78. Seniorrekorden tilhørte indtil i dag Jacob Carstensen, der ved DM på Kortbane i marts 2003 svømmede distancen på 2. 11.58. Den tidligere juniorrekord tilhørte også Chris og blev sat så sent som ved Nordiske Junior Mesterskaber på Island i december 2005. Chris endte på en samlet 15. plads ud af 39 - meget flot af en junior-debutant ved VM.