0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

VKM - dag 2: Dansk rekord ved VKM i Shanghai

06-04-2006

Af: 21

Vi er nu nået til andendagen af VM på kortbane i Shanghai, hvor der i det indledende afsnit blev sat en flot dansk rekord.
Det lykkedes således Jakob Andkjær at forbedre sin egen danske rekord i 50 m fri svømning med ikke mindre end 23/100 sekunder, så den nye rekordtid nu hedder 0.21,90.
Tiden rakte samtidig til en flot samlet placering som nummer syv, hvorfor vi nu kan glæde os til at følge den 20-årige svømmer fra VAT/VI39 i eftermiddagens semifinale (afsnittet begynder klokken 13.00 – dansk tid).
Det var da også en tilfreds Jakob Andkjær, som efterfølgende fortalte, at løbet føltes godt, men at afslutningen kunne blive endnu bedre. Således udelukker Jakob ikke, at der vil være basis for en yderligere forbedring af den danske rekord, når vi når til aftenens (klokken 13.00 – dansk tid) semifinale.
Der er således lagt op til en spændende VKM-eftermiddag – også set med danske øjne.
(Eurosport transmitterer fra finaleafsnittet klokken 13.00 – 15.30).
 
Indledende afsnit torsdag begyndte med 100 m fri for damer, hvor Micha Østergaard, West Swim Esbjerg, stod klar.
Micha sluttede her på en samlet 29. plads i tiden 0.56.89 - en tid, der var 69/100 fra hendes tilmeldingstid.
Micha var ikke selv tilfreds med løbet, men taget i betragtning, at hun har været ramt af en virusinfektion de første to døgn i Shanghai, må resultatet dog siges at være tilfredsstillende.
 
Micha svømmede ligeledes 50 m butterfly, hvor hun blev nummer 22 i tiden 0.27.95.
Også Annette Hansen, Sigma/Allerød var med i indledende 50 m butterfly. Her blev det til en samlet placering som nummer 24 i tiden 0.28,14.
 
I 4 x 200 m fri holdkap for herrer sluttede Danmark på en samlet 10. plads i tiden 7.18,68.
 
Holdet bestod af følgende svømmere:
Jon Rud, West Swim Esbjerg: 1.48.08.
Jakob Andkjær, VAT/VI39: 1.50.21.
Nicolai Graa Hansen, West Swim Esbjerg: 1.50.14.
Jon Thonesen, Sakskøbing: 1.50.25.
 
Torsdagens indledende afsnit sluttede med disciplinen 800 m fri svømning for damer, hvor Julie Hjorth-Hansen, Birkerød/Sigma, stod klar.
Med tiden 8.41,57 sluttede Julie på en foreløbig ottendeplads. Bedste heat svømmes i aften (klokken 13.00 – dansk tid).
 
For yderligere information kan Lise Møller kontaktes på mobil: 2013 7160 – husk tidsforskellen.
 
Se alle resultater på www.omegatiming.com
 
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

 






Cookieindstillinger