Slagelse – USG 13 – 11 (4-3, 3-6, 4-1, 2-1)
Målscorere Slagelse: Emil M. Hansen 5, Kim Jensen og Henrik Johansen 2, Esben M. Hansen, Anders Elbech, Benjamin Sigurdsson og Imre Szilvasi 1 mål hver.
Målscorere USG: Morten Svarre 4, Christian Salling og Kim Bonde 3 hver og Karsten Thomsen 1.
Slagelse startede bedst i en åben og spændende kamp. I 2. periode lykkedes det USG at bremse Slagelses kontraspil og godt spil af Ingo Svarre i målet gav USG et lille overtag frem til slutningen af 3. periode. I 4. periode fik 2 mål af Emil M. Hansen og flot spil af Jonas Petersen i Slagelse målet vendt kampen så Slagelse løb med sejren.
Slagelse – Hermes 11 – 6 (0-2, 3-2, 4-1, 4-1)
Målscorere Slagelse: Kim Jensen 4, Benjamin Sigurdsson 3, Henrik Johansen 2, Emil M. Hansen og Anders Elbech 1 mål hver.
Målscorere Hermes: Christian Schrøder og Casper Christensen 3 mål hver.
Hermes startede bedst i en kamp hvor målmand Jesper Thorsøe længe så ud til at have krammet på Slagelse spillerne. Hermes spillede, ligesom sidst de 2 hold mødtes, meget afventende. Denne gang valgte Slagelse at gå frem for at presse Hermes på hele banen. Det havde ikke umiddelbart den ønskede virkning, men gav i stedet Hermes mulighed for at komme til flere farlige afslutninger. Først i 3. periode fik Slagelse udlignet ved 4-4. Herefter kunne Hermes ikke længere modstå presset, og Slagelse kunne trække sig sejrrigt ud af kampen.
OSLF – Hermes 9 – 10 (0-3, 1-3, 2-4, 6-0)
Længe så det ud til at OSLF, som stille op uden Andrea Thiel, ikke ville få mange chancer i kampen mod Hermes. I 3. periode blev Hermes Casper Christensen og Palle Johnsen fra OSLF udvist for voldsomt spil og herefter kom OSLF mere ind i kampen. 4. periode endte i noget nær kaos, hvor dommernes udvisninger af yderligere 2 Hermes spillere for manglende respekt nær havde kostet Hermes sejren. Hermes havde ikke udskiftningsspillere til at erstatte de udviste spillere, så de spillede størstedelen af perioden med først en mand i undertal og de sidste 2½ min med 2 mand mindre. OSLF’s stadig urutinerede mandskab formåede ikke at udnytte overtalssituationen, men lod Hermes spille bolden rundt, så de ikke fik indhentet Hermes føring.
OSLF – USG 12-15 (2-1, 4-4, 2-4, 4-6)
OSLF’S unge spillere fulgte fint med USG i de første 2 perioder, men herefter gjorde USG’s fysiske styrke udslaget. OSLF kunne sagtens svømme med de ældre USG spillere, men de stoppede rutineret de mindre OSLF spillere, som dog fik spillet sig til en del chancer.
Lars@Hovmand-Lyster.dk