0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Køge Svømmeklub uddeler flaskepost til børne- og ungdomssvømmere

28-03-2006
I forbindelse med projekt ”Mad i bevægelse” giver Køge Svømmeklub børne- og ungdomssvømmerne en flaskepost, som består af en drikkedunk med 2 informationer.

Af: 21

Vi vil gerne informere vores børne- og ungdomssvømmere om sunde budskaber på en ny og sjov måde.

 

Vi har derfor fået lavet nogle drikkedunke, hvor vi har indlagt vores madpolitik og en information om hvorfor det er sundt at drikke vand fortæller Susanne Gerdts som er Køge Svømmeklubs projektleder på Mad I Bevægelse.

 

De sedler, der bliver uddelt i forbindelse med svømmeundervisningen, bliver ofte våde, men det undgår vi med flaskeposten, da vi med denne sikre at informationerne kommer tørre hjem siger Susanne Gerdts.

 

Vi er kommet godt i gang med projekt ”Mad i bevægelse”, som er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og bl.a. Køge Kommune og Køge Svømmeklub, og vi er meget glade for at være i med projektet, da det giver os mulighed for at afprøve nogle ny sunde tiltag.

 

Det næste skridt på sundehedsvejen er en ændring af udbudet i vores Café, hvor vi vil sørge for nogle flere sunde alternativer til slik og sodavand som understøtter det sunde valg. 

 

Vi håber, det kan inspirere vores medlemmer til at tage det sunde valg når de handler, slutter Susanne Gerdts.

 

Hvis du ønsker yderligere oplysninger kan Susanne Gerdts kontaktes via mail chrgerdts@webspeed.dk eller du kan kontakte undertegnede.

På klubbens vegne

Michael B. Espersen
Forretningsfører
Køge Svømmeklub

Mobil 29 25 83 86
www.ksk.dk


 






Cookieindstillinger