0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Handicap-svømning: Danish Open i Esbjerg - endnu en gang en stor succes

13-03-2006

Af: 21

Søndag d. 12 marts 2006 midt på eftermiddagen blev dørene til Svømmestadion Danmark i så igen lukket efter afholdelsen af dette års udgave af Danish Open. Stævnet blev i år afholdt for anden gang i træk i Esbjerg og har allerede nu status som det største svømmestævne for svømmere med et handicap på i Norden.
 
Inden dørene lukkede havde godt 200 handicappede elitesvømmere fra hele verden dystet i det 50 meter lange konkurrencebassin på Svømmestadion Danmark. Dansk Handicap Idræts-Forbunds Svømmesektion og Swim Team Esbjerg havde stået som arrangører af stævnet og mere end 100 ledere, officials og hjælpere havde gjort deres ypperste for at Danish Open skulle blive en succes.
 
Og det blev det…..
 
De fine forhold på Svømmestadion Danmark i Esbjerg gav optimale betingelser for konkurrencernes afvikling, og resultatet blev da også i øjenfaldende. Hele 10 verdensrekorder blev det til – et sikkert bevis på at det var en gruppe af verdens allerbedste svømmere, der var samlet i Esbjerg.
 
Lørdag aften og søndag eftermiddag afholdtes de såkaldte Multi Disability finaler, hvor alle svømmer i mod hinanden på tværs af handicapklasserne. En meget intens finaleform, hvor svømmerne svømmer imod verdensrekorden i deres respektive klasser og hvor vinderen findes som den der kommer tættest på verdensrekorden.
Mange danske svømmere kvalificerede sig til Multi Disability finalerne og vist dermed svømning på højt niveau. Cecilie Kristiansen (Ringsted Handicap Idræts Forening) og Karina Lauridsen (Swim Team Esbjerg) formåede at få maksimalt udbytte af finaleløbene, da de begge vandt en finale. Cecilie vandt finalen i 50 meter brystsvømning og Karina vandt finalen i 100 meter rygsvømning.
 
For de danske svømmere var stævnet en kærkommen lejlighed for at kvalificere sig til Verdensmesterskaberne i Durban i Sydafrika til december, og der var da også to unge svømmere, der benyttede sig af muligheden. Cecilie Kristiansen (Ringsted Handicap Idræts Forening) og Christian T. Thomsen (Swim Team Esbjerg) er begge blot 15 år gamle, men de kvalificerede sig begge til VM, da de opnåede kravtider i henholdsvis 50 meter brystsvømning og 50 meter fri svømning ved Danish Open’s sidste stævneafsnit søndag eftermiddag.
 
Dermed har seks danske svømmere klaret kvalifikationskravene til VM. De seks svømmere er: Cecilie Kristiansen (Ringsted Handicap Idræts Forening) og Christian T. Thomsen (Swim Team Esbjerg), Claus Taudorf (Gladsaxe Svømmeklub), Karina Lauridsen (Swim Team Esbjerg), Kathrine Grønkjær (S68 Hjørring) og Sisse Egeborg (Gladsaxe Svømmeklub).
 
I forbindelse med Danish Open blev der også afholdt Forbundsmesterskaber, der er en konkurrence udelukkende for de danske svømmere. Medaljeslugerne i disse konkurrencer, der alle vandt 4 guldmedaljer, var: Kasper Zysek (Swim Team Esbjerg), Louise Pedersen (Brøndby H.I.), Mette Fardrup (Solrød HIF), Mike Christiansen (Kolding HIF), Thomas B. Jensen (Thisted Svømmeklub), og Thomas Pedersen (Lavia København).
 
Stævnets meget høje kvalitet gav de danske svømmere en fremragende mulighed for at få den internationale stævneerfaring, der er helt afgørende for en fremtidig international svømmekarriere.
 
Arrangørerne modtog mange roser og positive tilkendegivelser for de fine rammer på Svømmestadion Danmark i Esbjerg og for selve afviklingen af stævnet. Arrangementet har således været med til at præsentere handicapidrætten på fornemmeste vis, samt at sætte både Danmark og Esbjerg på verdenskortet.

For yderligere information kan Thomas Stub, cheflandstræner i DHIF´s Svømmesektion, kontaktes på telefon: 7513 0450 / mobil: 2062 1350.
E-Mail: stub@swim.dk

Dansk Svømmeunion