0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Køge Svømmeklub sætter sund mad på dagsordenen

08-12-2005
I forbindelse med projekt "Mad i bevægelse" vil Køge Svømmeklub iværksætte en række sunde initiativer i 2006.

Af: 21

”Mad i bevægelse” er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og bl.a. Køge Kommune og Køge Svømmeklub. Projektet sætter fokus på maden i idrætten og skal inspirere og støtte kommuner, idrætsorganisationer og idrætsforeninger til at ændre den madkultur, der i dag er udbredt hos børn og unge.
 
Sundhedsmæssigt er der gode grunde til at fokusere på børn og unge, fortæller Susanne Gerdts, som har været projektleder i klubben. Tilgængeligheden af slik og sodavand i børns fritid er stor. Størstedelen af det udbud, de har adgang til i forbindelse med deres idræt, understøtter ikke det sunde valg. 
 
I Køge Svømmeklub har vi udarbejdet en madpolitik, som skal sikre, at der bliver sat nogle sunde aktiviteter i gang i klubben fortsætter Susanne Gerdts.
 
I den forbindelse har Køge Svømmeklub søgt Køge Kommune og fået bevilget midler, som kan støtte de initiativer, som vil bliver iværksat i løbet af 2006, herunder:
 
·         Uddeling af vanddunke
·         Foredrag om sund mad
·         Salg af frugt og stævnesnack
·         Ændring af varesortiment i Caféen i klubhuset
·         Udarbejdelse af en opskriftsamling med sunde retter
·         Afholdelse af et ”Triathlon-arrangement” for hele familien i samarbejde med Køge Bugt Gymnastikforening.
 
Vi glæder os til at føre projektet ud i praksis, vi håber vores medlemmer vil tage godt imod initiativet, og at vi kan inspirere andre idrætsforeninger til lignende initiativer, slutter Susanne Gerdts.
 
Hvis du ønsker flere oplysninger om Køge Svømmeklubs deltagelse i projekt "Mad I Bevægelse" kan projektansvarlig Susanne Gerdts kontaktes på 56 63 29 81 eller mail sus.gerdts@get2net.dk.
 
På klubbens vegne
 
Michael B. Espersen
Forretningsfører
Køge Svømmeklub
Mobil 29 25 83 86

 






Cookieindstillinger