Efter startspring og vending skal overfladen brydes inden der dykkes gennem eller under forhindringen. Der er ingen krav til stilart. Forhindringen placeres 12,5 m fra bassinkanten. Man skal dykke igennem eller under forhindringen én gang pr. bane. Forhindringen kan eksempelvis være hulahopringe med et lod i, så ringens placering i vandet kan justeres i forhold til bassindybden. Der kan også anvendes et banetorv der ligges på tværs af bassinet, hvor svømmerne skal dykke ned under. Øvelsen kan varieres ved at ligge to banetorve på tværs, hvor afstanden mellem dem kan varieres. Svømmeren må ikke bryde vandoverfladen mellem banetorvene.
Dykningen skal foregå med hovedet først – eksempelvis ved brug af "Jack Knife"-metoden, der er beskrevet under ‘Livredning 2’. Der er frit valg af bjærgemetode.
Eksempelvis kan der anvendes en af de bjærgemetoder, der er beskrevet på side 46 i den samlede vejledning. Find vejledningen her.
Svømmeren får personen placeret i enten en torpedo eller redningskrans, hvorefter denne skal bjærges 50 meter. personen er ved bevidsthed og hjælper til med at komme i torpedoen eller redningskransen, på anvisninger fra svømmeren.
Bjærgning med torpedo gøres ved at klikke personen i torpedoen, så ”låsen” er på ryggen og flydemidlet er i en bue over overkroppen på personen. Svømmeren tager sin ene arm samt hoved gennem løkken i linen, så den er skråt over svømmerens krop. Herefter svømmes der eksempelvis crawl.
Bjærgning med redningskrans udføres ved at personen får redningskransen omkring livet, så denne har sine arme over redningskransen og kan holde fast i den. Svømmeren holder i en af stropperne, der er fastgjort til redningskransen, og herefter svømmes der eksempelvis brystben samt brystarmtag med den arm, der er fri.
Svømmeren skal være iklædt tøj, hvilket skal udgøres af en T-shirt og shorts, som typisk er den beklædning, man har på som livredder i en svømmehal. Der er ingen krav til stilart. Svømmeren må ikke holde pause eller stå på bunden undervejs i øvelsen.
Bjærgemetoden er valgfri (se nogle eksempler på bjærgemetoder på side 46). Dukkens ansigt skal holdes fri af vandet. Der startes i den lave ende af bassinet, og svømmes mod den dybe ende. Dukken er placeret for foden af væggen i den dybe ende og dykningen skal foregå med hovedet først (se eksempelvis "Jack Knife"-metoden beskrevet i ‘Livredning 2’)
Svømmeren skal have kendskab til hjerte-lunge redning, ved at kunne vise det på en førstehjælpsdukke.
Se en udførlig beskrivelse af fremgangsmåden for hjerte-lungeredning på side 48 i vejledning.
Find vejledningen her.