Det er et krav, at ringen samles op med hænderne. Der stilles dog ingen krav til vanddybde.
Der skal ikke være vand i bjærgedukken, da den så bliver for tung. Der er intet krav til anvendelse af en kendt bjærgeteknik – svømmeren kan derfor “nøjes” med at holde fast under bjærgedukkens ”arme” og lave rygcrawlben. Det vigtigste er, at svømmeren udfører en god og effektiv bjærgning, for at mindske risikoen for at blive udmattet under redningen.
Der er ingen krav til antal af forhindringer og hvordan de tager sig ud. Eksempelivs kan det være tre hulahopringe, holdt i forskellige dybder, som svømmeren skal dykke igennem. Har man at gøre med en mere øvet svømmer, kan sværhedsgraden for eksempel øges ved at der skal svømmes gennem alle tre ringe før vandoverfladen igen brydes.
Det er valgfrit hvorvidt springet foretages som benspring eller hovedspring.
Vigtigt: vælges hovedspring, er det vigtigt at springet fortages på tilstrækkeligt dybt vand.
Udøveren skal komme en kammerat til undsætning ved hjælp af en flydeplade. Udøveren skal bringe en plade med ud til kammeraten, der er i “nød”. Hvis pladen ikke er alt for stor, kan udøveren benytte ophalingsteknikken til at få den nødstedte op:
Er pladen for stor til dette, kan udøveren sidde på pladen og hive den nødstedte op på maven.
De 5 baderåd fortæller, hvad man skal være opmærksom på, når man færdes på stranden. Rådene er udviklet af TrygFonden og Dansk Svømmeunion i samarbejde med internationale livredningsorganisationer og Søværnets Operative Kommando (SOK). Baderådene lyder:
En uddybning af de fem baderåd, findes på side 44 i vejledningen. Find vejledningen den her.