0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Årets Vandpolopris 2015 til to vandpolo-trænere fra JGI-SWIM

26-04-2015


I svømmeafdelingen af Jyllinge-Gundsø Magle Idrætsforening (JGI-SWIM) har to vandpolotrænere gjort sig særligt bemærket ved deres imponerende engagement i klubbens vandpolohold gennem flere år.
Der er tale om to trænere, der både hver for sig og sammen som team har formået at skabe en unik gejst og vilje på deres hold. Det blev de to trænere hædret for af Dansk Svømmeunion søndag formiddag på Vandpolosektionens områdemøde i Idrættens Hus, hvor de blev overrakt Årets Vandpolopris 2015.

De to trænere er Anders Murmann og Kim Dyresberg.

Som trænere for børn og unge er det vigtigt at levere en spændende træning for at kunne fastholde interessen over længere tid. Det har Anders og Kim formået i JGI-SWIM. I de indstillinger som Dansk Svømmeunion har modtaget om Anders og Kim fremhæves flere steder trænernes store engagement i at opretholde et vandpolohold i klubben. Om begge trænere lyder det, at:

- de (Anders og Kim, red.) motiverer og inspirerer alle børn på holdet og altid udstråler et engagement som smitter af på holdet. De er altid parate til at tage til stævner med børnene og i den hjemlige træning sikrer de, at det er sjovt at komme til træning.

Sidste sommer brændte JGI-SWIMs svømmehal, hvilket betød, at vandpoloholdet stod uden træningsfaciliteter. Det fik straks Anders og Kim til at handle. Kort tid efter var det lykkedes at arrangere samarbejde med nabobyen Slangerup/Jørlunde om fællestræning, og på den måde blev der hurtigt fundet en løsning på den meget ulykkelige situation for vandpoloholdet.
Den midlertidige flytning har resulteret i en logistisk udfordring i form af kørsel med børnene til og fra træning. Også her står de to trænere klar og koordinerer fælleskørsel, så flest mulige børn kan komme afsted til træning – og tilbyder også selv kørsel, når det kniber at få kabalen til at gå op.

Endelig skal det også med, at Anders og Kim har opnået sportslig succes med vandpoloholdet i JGI-SWIM. Således er det blevet til DM-guld for U13 holdet samt DM-bronze til U11 holdet i efteråret. Så kan det ikke gøres meget bedre!

Ingen kan være i tvivl om, at Anders Murmann og Kim Dyresberg i den grad er værdige til at modtage Årets Vandpolopris 2015.

Det var Dansk Svømmeunions bestyrelsesmedlem, Danielle Keller, der stod for prisoverrækkelsen. Desværre kunne Kim Dyresberg ikke være tilstede. Anders Murmann modtog derfor pris og hæder på vegne af dem begge.
Med lykønskninger og håb om, at Anders og Kim vil fortsætte træningen med samme begejstring og energi i årene, der kommer, blev Årets Vandpolopris 2015 overrakt.


Anders Murmann modtog søndag Årets vandpolopris 2015.
Dansk Svømmeunions bestyrelsesmedlem, Danielle Keller, forestod
prisoverrækkelsen ved Vandpolosektionens områdemøde.

Sammen med ovennævnte årspris fulgte foruden diplom og blomster en smuk Karen Blixen glasvase.

Dansk Svømmeunions årspriser udgør et anerkendende skulderklap og en påskønnelse til personer, klubber, hold eller sektioner, der har gjort en særlig indsats inden for et af unionens sportslige områder – således her indenfor vandpolo.

Se tidligere modtagere af Dansk Svømmeunions årspriser.


 






Cookieindstillinger