0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Svømning: Holdet til EM på kortbane i Herning udtaget søndag aften ved DM på kortbane i Gladsaxe

17-11-2013


I alt 29 svømmere kommer til at repræsentere Danmark når det går løs i Herning.

Oven på fire spændende konkurrencedage i Gladsaxe Svømmehal kunne Dansk Svømmeunions sportschef, Mikkel von Seelen, søndag aften præsentere det endelige EM-hold, som senere på året skal konkurrere mod Europas stærkeste svømmere i Jyske Bank BOXEN, Herning.

Før finaleafsnittet startede søndag, var der 24 svømmere kvalificeret til EM.
I løbet af mesterskabernes sidste finaleafsnit lykkedes det imidlertid for yderligere fire svømmere at kvalificere sig. Hertil blev en enkelt svømmer udtaget til holdkapper.

De fire EM-kvalificerede svømmere søndag:
200 m brystsvømning, herrer (EM-kravtid:2.11,08):
Emil Klingberg, Kvik Kastrup: 2.10,99.

200 m fri, damer (EM-kravtid: 2.00,76):
Julie Brøndum Petersen, Kvik Kastrup: 2.00,53.

100 m butterfly, damer (EM-kravtid: 59,80):
Christina Munkholm, Køge, 59,54.

200 m rygsvømning, damer (EM-kravtid: 2.10,39):
Sarah Bro, Lyngby/NTC: 2.08,75.

Foruden ovenstående fire svømmere, som har kvalificeret sig til EM, har Dansk Svømmeunion udtaget en svømmer til holdkapperne. Således er Mathias Andersen, Hillerød, udtaget til EM-holdet.

Med 29 svømmere på EM-holdet er der tale om det største danske hold til et internationalt svømmemesterskab nogensinde.

Holdet, der skal repræsentere Danmark ved EM i Herning:


De fleste af svømmerne på EM-holdet samlet kort efter udtagelsen i Gladsaxe Svømmehal. Foto: Erik Laursen.

Damer:
Lotte Friis, Sigma Swim Allerød/USA
Jeanette Ottesen Gray, Lyngby/NTC
Rikke Møller Pedersen, Herning/NTC
Pernille Blume, Sigma Swim Birkerød/NTC
Mie Ø. Nielsen, Aalborg
Kelly Riber Rasmussen, Lyngby/NTC
Julie Levisen, Aalborg
Julie Aglund Lauridsen, Sigma Swim Allerød/NTC
Sidse Kehlet, Esbjerg
Julie Leth-Espensen, Lyngby
Katrine Holm Sørensen, Esbjerg/NTC
Louise B. Dalgaard, Aalborg
Line Jørgensen Bruun, Aalborg
Julie Brøndum Petersen, Kvik Kastrup
Christina Munkholm, Køge
Sarah Bro, Lyngby/NTC

Herrer:
Mads Glæsner, Sigma Swim Allerød/USA
Anton Ørskov Ipsen, Sigma Swim Birkerød
Viktor B. Bromer, Aalborg
Daniel Skaaning, STT/VAT CPH/NTC
Chris Christensen, Holstebro
Frans Johannessen, Esbjerg
Magnus Jakupsson, Sigma Swim Allerød
Niklas Hedegaard, Farum
Daniel Steen Andersen, Horsens/NTC
Andreas Schiellerup, Sigma Swim Birkerød
Magnus Westermann, Herlev
Emil Klingberg, Kvik Kastrup
Mathias Andersen, Hillerød

Dansk rekord søndag aften
I forbindelse med aftenens finale lykkedes det for damerne fra Aalborg at sætte dansk rekord i 4 x 50 m medleyholdkap. Således forbedrede holdet fra Aalborg klubbens egen rekord på distancen med 89/100 sekunder i tiden 1.49,72.

Holdet bestod af:
Cecilie Hansen: 28,11.
Louise B. Dalgaard: 30,84.
Mie Ø. Nielsen: 26,11.
Julie Levisen: 24,66.

Holdet til NJM udtaget
Søndag aften blev også holdet, der skal repræsentere Danmark ved de Nordiske Juniormesterskaber i Torshavn på Færøerne den 6. – 8. december, præsenteret.
Det var talentudvikler, Michael Hinge, der stod for præsentationen af holdet, der kommer til at udgøres af i alt 13 svømmere.


De fleste af svømmerne på NJM-holdet kort efter udtagelsen i Gladsaxe Svømmehal. Foto: Erik Laursen.

Det danske hold til NJM:
Josefine Pedersen, MK31/VAT CPH, kvalificeret i kategorien brystsvømning.
Signe Bro, Gentofte, kvalificeret i kategorien lang crawl.
Josephine Holm, Kvik Kastrup, kvalificeret i kategorien mellemdistance crawl.
Anna Boutrup, Sigma Swim Birkerød, kvalificeret i kategorien medley.
Caroline Erichsen, Sigma Swim Birkerød, subjektivt udtaget i kategorien rygcrawl.
Maria Grandt, Hovedstadens Svømmeklub, subjektivt udtaget.
Amanda Højberg, Lyngby, kvalificeret i kategorien sprint crawl.
Nicholas Blanch, Aalborg, kvalificeret i kategorien medley.
Jonas Nervil Kistorp, Lyngby, kvalificeret i kategorien sprint crawl.
Marcus Krøyer Svendsen, Kvik Kastrup, kvalificeret i kategorien mellemdistance crawl.
Jacob Klint Axelsen, Lyngby, kvalificeret i kategorien brystsvømning.
Gustav Friberg, Ringsted, kvalificeret i kategorien rygcrawl.
Christian V. Rasmussen, Odense Svømmeklub, subjektivt udtaget.

NM-holdet udtages mandag
Samtidig med afholdelse af NJM vil også NM finde sted. Talentudvikler Michael Hinge udtager holdet til NM i morgen, mandag. Holdet vil blive offentliggjort på Dansk Svømmeunions hjemmesider: www.svoem.org og www.svoem.dk

Se alle dagens resultater på: http://livetiming.dk/results.php?cid=1585

Kontaktpersoner 
For henvendelse vedrørende elitesvømmernes resultater og eventuelle udtagelser til EM i Herning, kan Dansk Svømmeunions sportschef, Mikkel von Seelen, kontaktes på mobil: 2920 6160.
For henvendelse vedrørende udtagelser til NM og NJM, kan Dansk Svømmeunions talentudvikler, Michael Hinge, kontaktes på mobil: 2049 5706.


 






Cookieindstillinger