Første indledende løb ved formiddagens EM-afsnit i Glasgow var 100 meter brystsvømning for kvinder. Danmark var repræsenteret med fire svømmere. Bedst gik det for Josefine B. Pedersen fra MK31/VAT-Copenhagen, som med en lille personlig rekord svømmede sig videre til aftenens semifinaler i 13. hurtigste tid. Også Matilde Schrøder fra Berns Swim Team / NTC er videre til semifinalerne. Det er hun som nummer 15.
Brystsvømmer Tobias B. Bjerg fra AGF / NTC var i EM-bassinet i herrernes 100 meter brystsvømning. Med tiden 57.62, som kun er 0,03 sekunder fra hans danske rekord på distancen, avancerede Tobias til semifinalerne som nummer fem.
Afsnittets overraskelse stod Helena Rosendahl Bach fra Holstebro SvømmeClub for. Med en forbedring af sin personlige rekord på 0,59 sekunder er hun med tiden 2.06.47 på 200 meter butterfly klar til EM-finalen i 3. hurtigste tid, hvilket er Danmarks femte finaleplads ved det igangværende EM. Helena var inden løbet seedet som nummer ni.
Danmark fik også sin sjette EM-finaleplads. Den kom i hus, da den danske kvindeholdkap i 4x50 meter fri kvalificerede sig i 3. hurtigste tid til finalen, der svømmes fredag aften.
Gårsdagens semifinalist på 100 meter medley Regitze Gaard fra Kvik Kastrup var også i aktion på 200 meter butterfly. Hun svømmede 2.09.57, hvilket er personlig rekord med 0,78 sekunder. Regitze ender på en samlet 13. plads.
Den talentfulde juniorsvømmer Rasmus Nickelsen fra Herlev Svømning / NTC var i vandet i herrernes 50 meter fri. Her forbedrede EM-debutanten med tiden 22.27 sin personlige rekord med 0,04 sekunder.
Danskere videre til aftenens finaleafsnit
Pernille Blume, 100 m fri (finale)
Tobias B. Bjerg, 100 m brystsvømning (semifinale)
Helena Rosendahl Bach, 200 m butterfly (finale)
Josefine B. Pedersen, 100 m brystsvømning (semifinale)
Matilde Schrøder, 100 m brystsvømning (semifinale)
Danmarks kvindeholdkap i 4x50 meter fri er ligeledes videre til aftenens finaleafsnit.
Alle dagens EM-resultater kan ses her.
Hvornår svømmes der indledende afsnit og finaler?
Indledende afsnit 7. – 8. december: 10.30 (dansk tid).
Finaleafsnit 6. – 8. december: 18.00 (dansk tid).
Tidsforskellen er én time.
Indledende- og finaleafsnit kan følges på TV2 Sport og/eller TV2 Play.
Europamesterskabet kan også streames live ved at klikke her.
Yderligere information og faktuelle oplysninger om EM Kortbane 2019
Programoversigt og startlister – klik her.
Læs meget mere om EM 2019 på den officielle EM-side her.
Presse og kommunikation under EM
Dansk Svømmeunion vil løbende opdatere med nyt fra EM. Det være sig pressemeddelelser samt videoklip og opslag på nyhedssitet SvømmeSport www.svoem.dk samt på Facebook og Instagram.
#EuroSwim2019
#RespektForVand
@dansksvommeunion
@respektforvand
@trygfonden
Pressekontakt under EM er:
Sportschef Lars Green Bach, der kan kontaktes på mobil: 29 20 61 60.
Kommunikationskonsulent Klaus Bach Christensen, der kan kontaktes på mobil: 28 30 50 12
Dansk Svømmeunion opfordrer til, at kontakten til holdet kun går via sportschefen og kommunikationskonsulenten – og dermed ikke direkte til svømmerne.