I år valgte 43 svømmeklubber/svømmehaller at deltage i Den Store Svømmedag og heldigvis var der rigtig mange – præcis 6999 personer – der prioriterede at deltage i den landsdækkende svømmebegivenhed. Dette var næsten 372 flere end i 2015. I alt blev der svømmet 8.085.234 meter i svømmehallerne – inklusive svømmehallen i Nuuk på Grønland. Distancen svarer til en tur fra Købehavn til Salt Lake City i USA’s stat Utah.
Flot svømmet af alle, der mødte op i en af hallerne på Den Store Svømmedag.
Den Store Svømmedag byder deltagere i alle aldre velkommen i
den lokale svømmehal.
Stævnet er for børn, unge og ældre. Det er både for dem, som normalt færdes i en svømmehal, men det er samtidig også et arrangement, der har til hensigt at få borgere, der normalt ikke benytter de lokale svømmehalsfaciliteter, til at kigge forbi og tage en frisk dukkert i bassinet. Nogle deltagere kommer for motionens skyld, nogle for hyggens skyld og andre for konkurrencens skyld – både med sig selv, men også med de andre arrangementssteder.
Der er fundet vindere inden for tre kategorier, og disse kan derfor se frem til at modtage velfortjente pengepræmier.
De tre præmiekategorier er:
Præmier til de klubber, som formåede at få flest personer i vandet.
Præmier til de klubber, som fik flest personer i vandet i forhold til indbyggertal.
Præmier til de klubber, som tilbagelagde flest svømmede meter.
Vinderne på Den Store Svømmedag 2016 blev:
I kategorien ”flest deltagere i vandet”:
Nummer 1: Nyborg Svømmeklub og Nyborg Idræts- og Fritidscenter med 754 deltagere. Præmiesum: 5.000 kroner.
Nummer 2: Slangerup Svømmeklub og Slangerup Idræts- og Kulturcenter med 673 deltagere Præmiesum: 3.000 kroner.
Nummer 3: Team Blaabjerg i Form og Fritid, Nørre Nebel med 515 deltagere. Præmiesum: 2.000 kroner.
I kategorien ”flest deltagere i vandet i forhold til indbyggertal”:
Nummer 1: Team Blaabjerg i Form og Fritid, Nørre Nebel med 515 deltagere = 38,3 %. Præmiesum: 5.000 kroner.
Nummer 2: Gudme Svømmeklub i svømmehallen på skolerne i Oure Sport & Performance med 173 deltagere = 32,3 %. Præmiesum: 3.000 kroner.
Nummer 3: Svømmeklubben Rask i Rønbjerg Feriecenter med 201 deltagere = 20,3 %. Præmiesum: 2.000 kroner.
I kategorien ”flest svømmede meter”:
Nummer 1: Vingsted Svømmeklub og Vejle Svømmeklub i Vingsted Svømmehal med 552.125 meter. Præmiesum: 5.000 kroner.
Nummer 2: Svømmeklubben Triton Ballerup i East Kilbride Badet med 484.425 meter. Præmiesum: 3.000 kroner.
Nummer 3: Slangerup Svømmeklub og Slangerup Idræts- og Kulturcenter med 457.394 meter. Præmiesum: 2.000 kroner.
Stort tillykke til vinderne!
Se desuden hvilke andre arrangementssteder, der deltog samt deres placeringer på www.svoem.org/svoemmedag.
Den bedste region
For to år siden blev der indført en ny del i Den Store Svømmedag, hvor den region (af de fem regioner, som Dansk Svømmeunion er inddelt i), der svømmer længst og får flest personer i vandet bliver kåret som den bedste region i 2016. Hermed vinder regionen ”håneretten” over de andre regioner og titlen. Dermed skal den bedste region forsvare titlen næste år.
Årets bedste regioner i 2016 er:
I kategorien "flest personer i vandet": Region Syddanmark med 2.282 personer i vandet. Tillykke til Region Syddanmark med titlen.
I kategorien "flest svømmede meter": Region Midtjylland med i alt 2.488.179 meter. Tillykke til Region Midtjyllland med titlen.
Dansk Svømmeunion håber, at de to regioner vil forsvare titlerne næste år.
Den Store Svømmedag er en dag for alle
Det fremgår af de historier, der kommer frem ude i hallerne i løbet af en dag som denne. Der har været deltagere i alle aldre, alle størrelser, flere nationaliteter og endda personer med skader, men som bare ikke ville undvære at svømme.
Tak til alle jer, der mødte op på denne dag og var en del af Den Store Svømmedag.
For billeder og historier se Facebook-siden Den Store Svømmedag, hvor der er delt mange gode billeder og historier fra flere af de deltagende arrangementssteder.
Børnehjertefonden
I år svømmede Børnehjertefondens Svømmehold bestående af hjertebørn i alderen 10-14 år i Hørsholm Svømmehal. Flere af børnene har ikke dyrket svømning eller andre sportsgrene før. På Børnehjertefondens Svømmehold mødes de tre til fire gange om året og afslutter med Den Store Svømmedag som det endelige mål. På Den Store Svømmedag 2016 blev det til i alt 106.750 meter for Svømmeholdet. Godt klaret.
Børnehjertefondens Svømmehold med alle dets hjertebørn står her klar til at
tilbagelægge en masse meter i Hørsholm Svømmehal.
På gensyn næste år
Til sidst skal der lyde en stor tak til Rema 1000. Rema 1000 har i år sponsoreret frugt til alle svømmehaller, der deltog på Den Store Svømmedag samt seks gavekort á 500 kroner til deres butikker.
Tak til alle svømmehaller og svømmeklubber, der har deltaget. Vi ses i 2017!