0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...


Idrætsdommeres ret til fradrag

Af: Casper Hollerup, DIF (DIF@JOUR nr. 20)

DIF opfordrer landets idrætsdommere til at være opmærksomme på deres ret til at trække udgifter fra på selvangivelsen i forbindelse med dommerhvervet. Dette gælder således også dommere i regi af Dansk Svømmeunion.


En nylig kendelse fra Landskatteretten, der omstødte en afgørelse i det lokale skattecenter, har betydning for landets idrætsdommere. En elitedommer henvendte sig til DIF om at få bistand, da skattecenteret i hans kommune ikke ville godkende en række fradrag for hans faktiske udgifter til henholdsvis kørsel, fortæring og til møde i en dommerforening. Idrætsdommeren havde af sit forbund modtaget mindre i kørselsgodtgørelse (2,50 kr. pr. kilometer) end statens takst på (daværende) 2,98 kr. Kørepengene er skattepligtige (B-indkomst for hobbyvirksomhed) på linie med det honorar idrætsdommeren har fået for at være dommer. Efterfølgende ville skattecentret ikke godkende, at dommeren brugte den højeste takst på 2,98 kr., da han opgjorde fradraget for sin skattepligtige kørselsgodtgørelse. Men Landsskatteretten gav idrætsdommeren og DIF medhold i at dette er lovligt. Man kan således anvende statens takst (der er den højeste), uanset at der bliver anvendt en mindre takst til udbetaling af kørepenge. Skattecenteret ville heller ikke godkende, at idrætsdommeren havde fratrukket skønsmæssige merudgifter til fortæring, men dette godkendte Landsskatteretten. Dog vurderede retten at skønnet skulle være på 500 kr. i stedet for de 675, idrætsdommeren havde skrevet på selvangivelsen. Endelig godkendte Landsskatteretten, at idrætsdommere har ret til at fratrække udgifter til licens til en dommerforening og de nødvendige udgifter til fortæringer og transport til møde i dommerforeningen. Yderligere oplysninger fås hos konsulent i DIF, Willy Rasmussen, wr@dif.dk, telefon: 4326 2036.

Har du også læst?
Dansk Svømmeunion prioriterer svømmeteknik og svømmepædagogik frem for hurtige konkurrencedragter

Pressemeddelelser til alle interesserede fra 1. januar 2009

Generalforsamling og områdemøder 2009

Dansk Svømmeunion søger regnskabsmedarbejder

Første nyhedsbrev fra breddesektionen på trapperne

Dansk Svømmeunion stifter nye priser

Information om forlængede ungdoms- og erhvervsuddannelser

Nyt konsulent-ansigt i Dansk Svømmeunion

HR-konsulent ansat i TrygFonden kystlivredning

Dansk Svømmeunions ligestillingsnetværk inviterer til gå-hjem-møde for klubberne

Bliv diplomtræner

Nyt fra svømmesektionen

Idrætsdommeres ret til fradrag

Internationalt nyt fra LEN og FINA

Assisterende landstræner søges

26 svømmere klar til EM på kortbane 2008

Nedtælling til Nordiske Junior Mesterskaber i svømning 2008

BølgeCamp for kystlivreddere

Dommerkursus for livreddere

Efteruddannelse for livredningsdommere


 






Cookieindstillinger