Den 31. oktober 2015 blev der afholdt et inspirationsmøde i Middelfart for alle interesserede klubber. Her blev forslag til strategiske pejlemærker for Dansk Svømmesport drøftet igennem, som en del af den større proces der skal føre frem mod en ny sportslig handleplan for Dansk Svømmesport. Med baggrund i disse drøftelser, er forslaget efterfølgende blevet bearbejdet yderligere.
Resultatet af denne proces blev de følgende fire overskrifter for de fremtidige strategiske pejlemærker for Dansk Svømmesport frem mod 2024:
• International high performance
• Talentfulde klubmiljøer
• Viden, innovation og kompetence
• En mangfoldighed af svømmekonkurrencer
De strategiske pejlemærker har herefter været sendt i høring hos alle klubber, samarbejdspartnere og sponsorer i perioden fra den 1. december 2015 til den 24. januar 2016. Denne høringsfase er den første af to høringsfaser i processen frem mod en ny strategi og handleplan for Dansk Svømmesport. Anden høringsfase følger henover sommeren 2016 når et udkast til en specifik mål- og handleplan for perioden 2017-2020 kendes.
På bestyrelsens møde den 23. februar be de strategiske pejlemærker behandlet og godkendt. De findes i sin fulde længde her.