Hvad siger SKAT?
Nedenfor fremgår eksempler på, hvorledes skattelovgivningen er udformet afhængigt af hvem, der er modtager af sponsorpengene.
Hvis pengene svømmes ind til klubben
Hvis pengene svømmes ind til klubben, er det klubbens penge, og klubben må disponere over dem som penge på linje med alle øvrige indtægter, klubben måtte have. Herefter kan klubbens bestyrelse eventuelt beslutte at støtte enkelte medlemmers svømmerelaterede udgifter til eksempelvis træningslejre og lignende uden, at dette får skattemæssige konsekvenser for svømmerne.
Hvis svømmeren får helt eller delvis andel i indtægterne
Får svømmeren hele eller andele af beløbet fra et sponsorstævne ind på en såkaldt aktivkonto, som klubben administrerer, hvor beløbet eksempelvis kan bruges til dækning af badetøj og træningslejre, er det ikke lovligt i forhold til skattelovgivningen.
Når indtægterne fra sponsorstævnet er kommet ind på klubbens konto, skal pengene iølge skat, deles mellem svømmerne og klubben umiddelbart efter sponsorstævnet. Det indebærer, at svømmernes andel skal udbetales til dem, hvorefter de selv kan disponere over det udbetalte beløb.
Når svømmerne får udbetalt beløbet, bliver det regnet som personlig indkomst, og det skal derfor indberettes til SKAT, som B-indkomst.
Alternativet til den ovenfor beskrevne fremgangsmåde vil være, at det er svømmeren selv, der får udbetalt sponsorstøtten direkte fra sponsor. Men så vil svømmeren også som udgangspunkt selv være skattepligtig af det modtagne beløb. Når der skrives ”som udgangspunkt” skyldes det, at svømmeren så samtidig har fradragsret for de udgifter, som er forbundet med idrætsudøvelsen.
Læs uddybende om ovenstående i Team Danmarks vejledning: SKAT og SPORT.
Kontaktperson:
Mads Jørgensen, udviklingskonsulent, e-mail: mj@svoem.dk, telefon: 44 39 44 54.