Præ-masters og masters i blandede løb ved DOM i RingstedAf: Helen Haas, mastersudvalgetDansk Svømmeunions mastersudvalg har i længere tid diskuteret reglerne for præ-masters deltagelse i stævner. Problemstillingen har været, hvorvidt mastersudvalget ville godkende stævner, hvor præ-masters (20-24 årige) svømmer i de samme heat som masters (25 år og ældre).
Hidtil har holdningen været den, at vi ikke anså det for muligt at håndtere FINAs regler på tilfredsstillende vis, hvis præ-masters og masters blev blandet. Mastersudvalget har haft korrespondance med såvel FINA som LEN herom. Begge steder har responsen været den, at der ikke er problemer i at anerkende stævner, hvor grupperne blandes. Også Dansk Svømmeunion har rejst spørgsmålet i Nordisk Svømme Forbund. Her er der enighed om, at det ikke bør give problemer at blande holdene.
Derfor er det nu blevet besluttet at teste afviklingen af de blandede løb med præ-masters og masters ved det kommende DOM i Ringsted (den 5. - 6. marts). Herefter vil mastersudvalget sammen med svømmesektionen vurdere erfaringerne med det.
Hvis der skal ske ændringer i forhold til den hidtidige måde at afvikle stævner på i forhold til gældende mesterskabsbestemmelser, vil der på områdemødet ved den kommende generalforsamling i maj måned blive fremsendt forslag til afstemning.
På vegne af Mastersudvalget
Helen Haas
Har du også læst?Husk indsendelse af forslag til generalforsamlingen og områdemøderIndstilling af kandidater til Dansk Svømmeunions års-priser 2011Stor interesse for skolesvømningNye kørselstakster for 2011Nu har du mulighed for at opleve De Olympiske VærdierTrænerne svigter skolebænkenNyt fra svømmesektionenMastersudvalget søger mesterskabsarrangører til 2012 Præ-masters og masters i blandede løb ved DOM i RingstedStatus på optagelsesprøver til grunduddannelsen i TrygFonden Kystlivredning2010 blev en travl sæson for de danske kystlivreddereLEN udgiver nyt elektronisk magasin FUNBALLZ – et nyt aktivitetstilbud til klubberne