0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...



DIF støtter Dansk Svømmeunion med
3,2 millioner kroner over en treårig periode.
Dansk Svømmeunion tildelt 3,2 millioner kroner af DIF som led i storstilet udviklingssatsning

Af: Pressemeddelelse udsendt af DIF i samarbejde med Dansk Svømmeunion og Dansk Golf Union

Udviklingsprojekter med specialforbund skal gøre DIF-idrætten endnu stærkere og endnu mere synlig for den danske befolkning. I Dansk Svømmeunion er målet 50 nye medlemsklubber og 15.000 nye medlemmer i løbet af tre år.


DIFs bestyrelse har bevilget 6,4 millioner kroner til en storstilet udviklingssatsning i Dansk Svømmeunion og Dansk Golf Union. DIFs bevillinger til de to forbund skal ses som led i en større, målrettet satsning for hele DIF-familien for at få flere medlemmer, flere medlemsklubber og en endnu skarpere samfundsmæssig profil. - Vi vil i DIF i de næste tre år afsætte op til 15 millioner kroner om året i en udviklingspulje, som skal støtte vores specialforbund i vores fælles bestræbelser på at hjælpe de lokale foreninger og skabe bedre idrætstilbud til den danske befolkning. Vi vil gøre DIF-idrætten endnu stærkere og endnu mere synlig for den danske befolkning. Svømning og golf er de to forbund, som vi først har lavet ambitiøse udviklingsprojekter sammen med. En række både store og små forbund vil i den kommende tid følge trop, siger DIFs formand Niels Nygaard. Målet er 50 nye medlemsklubber og 15.000 nye medlemmer i Dansk Svømmeunion Dansk Svømmeunion har fået 3,2 millioner kroner af DIF i perioden 2010-2013 til at skabe bedre medlemstilbud og et billigere grundkontingent til de mange mindre, især jyske breddeklubber, som i dag ikke er medlemmer af Dansk Svømmeunion og derfor heller ikke nyder godt af unionens mange breddetilbud: - Vi ønsker at være med til at udvikle svømmesporten også i de steder af landet, hvor det hidtil har været svært for Dansk Svømmeunion at nå ud med vores tilbud. Derfor indfører vi en differentieret kontingentstruktur, som kommer de mindre breddeklubber til gode. Samtidig kommer vi med en række lettilgængelige servicetilbud til klubberne, lige som vi nøje vil lytte til de behov for hjælp, som de mindre breddeklubber har, siger Dansk Svømmeunions direktør Pia Holmen. Dansk Svømmeunions og DIF’s mål er at få 50 nye medlemsklubber og 15.000 nye medlemmer i løbet af de næste tre år. Dansk Svømmeunion bidrager selv med 1,6 millioner kroner til projektet. 675.000 kroner til analyse af skolesvømmeundervisningen Endelig har DIFs bestyrelse også bevilget 675.000 kroner til en analyse af skolesvømmeundervisningen samt til konkrete udviklingsprojekter i kommuner, der på forsøgsbasis ønsker at overlade svømmeundervisningen i skolerne til svømmeklubberne: - Vi ønsker at undersøge mulighederne for, at DIF og Dansk Svømmeunion kan bidrage til at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave. Det er vores opfattelse, at det i dag flere steder står skidt til med skolesvømningen, og at svømmeklubberne måske kunne løfte skolesvømmeundervisningen både billigere og bedre. Det vil vi i første omgang have undersøgt, hvorefter vi i løbet af foråret forventer at sætte nogle konkrete pilotprojekter i gang, siger DIFs formand Niels Nygaard Dansk Golf Unions målsætning er ligeledes 15.000 nye medlemmer DIF og golfunionens udviklingsprojekt skal over de næste tre år gøre det billigere og nemmere at spille golf for især travle voksne i 25-45 års alderen: - Vi vil i samarbejde med vores medlemsklubber indføre fleksible golfmedlemskaber, der gør det billigere for eksempelvis travle småbørnsforældre eller karrieremennesker at blive medlemmer af golfklubberne. I stedet for at betale 5.000 kroner om året for et fuldtidsmedlemskab, kunne man i stedet betale et mindre årligt kontingent og så et fast beløb pr. gang, man spiller på golfbanen. Vores mål er i løbet af de næste tre år at få 15.000 nye medlemmer via de nye fleksible medlemskaber, siger direktør i Dansk Golf Union Morten Backhausen. DIF har bevilget 2,5 millioner kroner i perioden 2010-2013 til konsulenthjælp til golfklubberne og markedsføring af det nye fleksible medlemskab. Golfunionen afsætter selv 3 millioner kroner til projektet i samme periode. For yderligere information kan Dansk Svømmeunions direktør, Pia Holmen, træffes på e-mail: ph@svoem.dk og på mobil: 2920 6161.

Har du også læst?
Åbent vand-svømning - en udviklingsmulighed for svømmeklubberne

Dansk Svømmeunion tildelt 3,2 millioner kroner af DIF som led i storstilet udviklingssatsning

Dansk Svømmeunions protektor, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, hædersgæst ved Christiansborg Rundt

Bestyrelsens funktionsfordeling

Dansk Svømmeunion søger frivillige til den eksklusive Aqua Team El-Tid

Bestyrelsesmedlemmer kan slå koldt vand i blodet

Lovændring kan fjerne kommunale tilskud og faciliteter fra foreningerne

Premiere på endnu et elektronisk nyhedsbrev i Dansk Svømmeunion

Tak til Dansk Svømmeunions loyale og trofaste AquaCamp sponsorer

On-Sport.dk – sports-tv til folket

Svømmeproducenten TYR ansætter dansk agent

Tolkning af FINA Svømning regelnummer 7.1 / SW 7.1

Nyt fra svømmesektionen

Bliv kystlivredder!


 






Cookieindstillinger