Åbent vand-arrangementer 2008Af: Morten KjærI 2008 vil Dansk Svømmeunion arrangere eller være medarrangør af syv åbent vand-arrangementer.
Randers Open Water er et helt nyt arrangement, som åbner åbent vand-sæsonen lørdag, den 28. juni. Arrangementet vil byde på en naturoplevelse af de store. Distancerne vil være på 5,2 kilometer, henholdsvis 1 kilometer, begge distancer med mål ved Randers Regnskov. På den lange distance vil den første del være i Nørreå, mens afslutningen på distancen og hele 1.000 meter distancen vil ske i den smukke Gudenå.
Vejle Svømmeklub Triton arranger søndag, den 17. august arrangementet FjordSvøm. Her svømmes 1,3 kilometer fra Vejle Fjords sydside til målet ved Albuen på fjordens nordside.
Torsdag, den 21. august klokken 18.00 arrangeres Amager Open Water i kanalen og lagunen ved Amager Strandpark. Distancerne vil blive 1.000, 3.000 og 5.000 meter.
Limfjords Krydseren afholdes lørdag, den 23. august med start i Aalborg og mål i Nørre Sundby. Distancen er på cirka 600 meter eller cirka 1.500 meter.
Odense Open Water foregår ved Stige Kanal søndag, den 24. august. Svømning på følgende distancer: 1.000 , 5.000 og 10.000 meter. Foruden svømning er der også mulighed for at deltage i triathlon og duathlon.
Det største af sommerens arrangementer i åbent vand bliver afgjort Christiansborg Rundt. Dette afvikles lørdag, den 30. august i havnen og kanalerne rundt om Christiansborg i Københavns centrum. Distancen er 1.900 meter.
Afslutningen på årets åbent vand-arrangementer bliver endnu engang Helsingør - Helsingborg dysten, som afholdes lørdag, den 6. september. Dette arrangement er primært for et udvalgt landshold, bestående af vinderne af Danmarks Mesterskabet på 5 og 10 kilometer (Amager og Odense).
Endvidere afholdes der i Præstø Fjordsvømning søndag, den 10. august 2008, som er et arrangement uden for Dansk Svømmeunions regi. Læs mere på www.praesto.bykalender.dk
Dansk Svømmeunion samarbejder med Vansbrosimningen i Sverige, som er Skandinaviens største åbent vand-arrangement. Klik ind på deres hjemmeside, og tag en forlænget weekend den 12. - 13. juli eller en del af sommerferien i Dalarne. Vansbrosimningen er en folkefest, der bestemt er et besøg værd som både deltager og tilskuer.
I år afholdes der desværre ikke Silkeborg Open Water.
Dansk Svømmeunion samarbejder med Vandsport & Triatlon om udlejning af våddragter. Læs mere på www.vandsportogtriathlon.dk herom.
|
Har du også læst?Nye kommunikationstiderGod premiere på regionale netværksmøderÅbent vand-arrangementer 2008Dansk Svømmeunion udgiver bog om livredningDen Lille Havfrue fylder 95Kravtider til VM 2009 på pladsNyheder fra FINAMøde mellem FINA og producenter af svømmeudstyrDansk Svømmeunion håber på World Cup i 10 kilometer åbent vand i 2009Nordisk konference i elementær svømmeundervisningBonuspenge fra Dansk Svømmeunion til svømmere oven på EMHar du lyst til at bruge lidt fritid sammen med landets bedste svømmere?Overdommerkursus 2008