Jeanette Ottesen svømmede fire medaljer hjem ved EKM 2008.
Resultatbonus oven på succesfuldt EKM
Af: Lars Sørensen
Dansk Svømmeunion udbetaler resultatbonus til flere svømmere oven på december måneds EKM i Kroatien. Succesen ved december måneds EM på kortbane har ikke uventet haft konsekvenser for størrelsen af den samlede bonus, som Dansk Svømmeunion har måttet udbetale efterfølgende. Således modtager svømmerne i alt 26.000 kroner i samlet sum.
Topscoreren er, heller ikke uventet, Jeanette Ottesen, Kvik Kastrup, der med sine fire medaljer indkasserer lidt over 15.000 kroner for sine flotte resultater.