0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...



IOC-kongressen i København rekrutterer frivillige

Af: Pressemeddelelse, udsendt af DIF

Det prestigefyldte olympiske topmøde i København i oktober - og den største begivenhed i Sportsåret 2009 – får brug for hjælp fra flere hundrede frivillige. Der er nu åbnet for tilmelding på den særlige hjemmeside - www.2009olympiccongress.com


DIF har nu åbnet for tilmelding således alle interesserede kan melde sig som frivillige hjælpere i forbindelse med IOC´s 121. session og 13. olympiske kongres, der finder sted 1. - 9. oktober 2009. De frivillige skal være med til at sikre, at de omkring 4.000 internationale delegerede, medier og gæster får en god oplevelse og god service i København. IOC-kongressen er verdens største sportskongres. - Vi er afhængige af, at en masse mennesker hjælper os med at løfte den kæmpe olympiske event i København med alt fra modtagelse af de udenlandske gæster i lufthavnen, information på hotellerne, servicering i Bella Center og som chauffører. Vi er på udkig efter frivillige, der er servicemindede, imødekommende og som minimum kan engelsk som fremmedsprog, udtaler direktør i DIF, Karl Chr. Koch, der er formand for den danske koordinationsgruppe for topmødet. Der er behov for omkring 400 personer, der kan tage nogle dage ud af kalenderen og arbejde som chauffører, guider, informatører, sikkerhedsassistenter, pressecentermedarbejdere, hjælpere ved åbnings- og afslutningsceremoni med mere. De tilbydes en unik oplevelse i et internationalt miljø med hele verdens øjne hvilende på Danmark og København. Der vil formentlig være flest danske frivillige, men tilmeldingen er åben for interesserede fra hele verden. Interesserede kan tilmelde sig på www.2009olympiccongress.com Ud over de frivillige til afviklingen af sessionen og kongressen vil der være frivillige tilknyttet hver enkelt af de mange folkelige idrætsbegivenheder, der vil finde sted i København op til og under topmødet. Kort om IOC´s session og olympiske kongres i Bella Center 1.-9. oktober 2009 Sessionen er IOC´s generalforsamling. I København skal IOC vælge værtsby for OL 2016, hvor kandidaterne er Chicago, Tokyo, Rio de Janeiro og Madrid. IOC skal vælge op til to nye idrætsgrene til sportsprogrammet i OL 2016, og kronprins Frederik er på valg til IOC. Deltagerne på den olympiske kongres er de internationale specialforbund, de 205 nationale olympiske komiteer, IOC med flere. De skal drøfte den olympiske bevægelse i samfundet ud fra fem temaer og give sine anbefalinger til IOC. Den olympiske kongres holdes hvert 10. - 15. år, senest i Paris i 1994.

Har du også læst?
Dansk idræt må samarbejde

Sportsåret 2009 er skudt i gang

IOC-kongressen i København rekrutterer frivillige

Danmark vært for LEN kvalifikationsstævne i vandpolo om pladser til B-EM

Etisk kodeks for svømmeklubber

Dansk Svømmeunions nye mærkesystem - Aqua Champ

Nye kørselstakster for 2009

Nyt fra svømmesektionen

Forbud mod konkurrencedragter

Regler for kvalifikation til internationale mesterskaber samt kravtider

Team Danmark udbyder basal-kurser i sportsernæring og idrætsskadebehandling og -forebyggelse

Er en bestyrelsesansvarsforsikring nødvendig?

Bliv instruktør i senioridræt

Foreninger kan søge penge fra Unge i Fokus-puljen

Invitation til inspirations- og netværksmøder

Nye samarbejdsaftaler med Scandic og Choice hoteller

Luk Facebookgruppen for offentligheden

Resultatbonus oven på succesfuldt EKM

Søg penge til styrket sundhedsindsats

Lær at udarbejde videoanalyse og læg det på YouTube

Vær med på olympiske sessioner i Grækenland


 






Cookieindstillinger