Forberedelserne til TrygFonden Christiansborg Rundt den 26. august 2017 er i fuld gang.
TrygFonden Christiansborg Rundt er en åbent vand-event, hvor man som individuel deltager svømmer 2000 meter rundt om Christiansborg i Københavns kanaler. Det er også muligt at stille op i Krüger Stafetten, hvor man i hold af fire tilbagelægger de 2000 meter fordelt på 4x500 meter.
Alle, der kan svømme, kan deltage i eventen – ung, som gammel. Af sikkerhedsmæssige årsager stiller vi dog krav til, at man skal være fyldt 15 år for at kunne deltage, medmindre man kan få en samtykkeerklæring fra sine forældre.
Flere af de danske svømmeklubber deltager allerede i eventen. Mange bruger det som en sjov og alternativ måde til at starte sæsonen op på, og vi håber på, at endnu flere af jer har mod på at være med. Derfor vil vi gerne give medlemsklubberne i Dansk Svømmeunion rabat på deltagergebyret.
Svømmerne ligger klar foran Den Sorte Diamant lige før startskuddet ved TrygFonden Christiansborg Rundt 2016.
Foto: Jesper Westley.
Rabat til medlemsklubber
Som medlemsklub vil vi gerne give rabat på jeres deltagelse i eventen på 50 kroner per individuel deltager og 200 kroner for deltagelse af et hold i Krüger Stafetten (4x500 meter).
Priserne for deltagelse i 2017 er som følger:
Tilmeldingsdato |
TrygFonden Christiansborg Rundt |
Pris for klubber (inklusive rabat) |
Krüger Stafetten |
Pris for klubber (inklusive rabat) |
Inklusive t-shirt |
2. december - 30. april |
425 kroner |
375 kroner |
800 kroner |
600 kroner |
Ja |
1. maj-31. juli |
475 kroner |
425 kroner |
900 kroner |
700 kroner |
Ja |
1. -26. august |
525 kroner |
475 kroner |
1000 kroner |
800 kroner |
Nej |
Program for dagen:
Klokken 08.00-10.00: Europa Cup i seks kilometer åbent vand-svømning
Klokken 10.00-12.50: TrygFonden Christiansborg Rundt
Klokken 13.20-13.40: Krüger Stafetten
Klokken 14.10-16.15: TrygFonden Christiansborg Rundt
Gruppetilmelding
For at gøre det lettere for klubber at tilmelde flere til TrygFonden Christiansborg Rundt samtidig og for at sikre, at deltagere fra klubben kommer til at svømme i samme heat, skal man sende en mail til projektleder Caroline Kleemann Falster på ck@svoem.dk med angivelse af:
- Hvilken klub I er fra
- Hvilket heat I ønsker at deltage i
- Antal deltagere, der skal reserveres pladser til
- Om I ønsker at reservere pladser i Krüger Stafetten (man må gerne deltage i både 2000 meter distancen og stafetten)
- Om I ønsker at bestille mad på forhånd (priser mellem 45-85 kroner per kuvert)
NB: Man bedes være minimum ti svømmere, før det giver mening at udføre en gruppetilmelding. Afregning for deltagelse sendes til klubben per faktura.
Er I færre end 10 deltagere fra klubben, kan man efterspørge en rabatkode på e-mail til projektleder Caroline Kleemann Falster på ck@svoem.dk og derefter selv gennemføre tilmeldingen direkte på www.copenhagenswim.com.
Tilmeldingsfristen til eventen er den 25. august 2017.
Gode præmier på højkant
Der er gode præmier på højkant for både aldersgrupper (bredde) og eliten.
Der findes således én vinder inden for hver aldersgruppe og hvert køn.
Årgang |
Aldersgruppe |
1999 og yngre |
18 år og yngre |
1998-1993 |
19-24 |
1992-1988 |
25-29 |
1987-1983 |
30-34 |
1982-1978 |
35-39 |
1977-1973 |
40-44 |
1972-1968 |
45-49 |
1967-1963 |
50-54 |
1962-1958 |
55-59 |
1957-1953 |
60-64 |
1952 og ældre |
65+ |
Derudover kåres 1., 2. og 3. pladsen for hvert køn i et separat eliteheat.
Ønsker man at deltage som elitesvømmer, skal man tilmelde sig det sidste heat på dagen. Der gøres opmærksom på, at hvis du stiller op i eliteheatsene, kan du ikke vinde for din aldersgruppe.
Der er også præmier til 1., 2. og 3. pladsen i Krüger Stafetten.
Læs mere om eventen på: www.copenhagenswim.com.
For yderligere information, kontakt da:
Caroline Kleemann Falster, projektleder, e-mail: ck@svoem.dk, mobil: 61 12 81 87.