Jagten er gået ind på at finde Danmarks bedste holdkammerat. Frem til 13. november kan du på www.fidusbamsen.dk indstille en ung i alderen 12 til 19 år til DIF og Nordea-fondens pris ”Fidusbamsen”. Prisen vil blive uddelt ved sportsgallaen Sport 2016 til en ung person, som ganske enkelt er en god holdkammerat i en idrætsforening under DIF.
Ud over æren inkluderer prisen en sportsrejse for ”Årets Holdkammerat 2016 ” og dennes hold. Rejsen har en værdi af 100.000 kroner.
For at nominere årets bedste holdkammerat mellem 12 og 19 år, kan man besøge www.fidusbamsen.dk, uploade et billede af personen og lave en god beskrivelse af, hvorfor den udvalgte kandidat fortjener at blive ”Årets Holdkammerat”.
Måske du husker, at det sidste år blev Andreas Ingvordsen fra Dragsholm Svømmeklub, der vandt prisen.