0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...


Novo Nordisk AquaFit blev skudt godt i gang med sjove aktiviteter på stranden

Af: Mette Skat Nielsen, udviklingskonsulent

48 glade børn fra Julemærkehjemmet i Skælskør deltog i en livrednings- og stranddag som blev afholdt på Kobæk Strand.


I slutningen af juli blev der afholdt kick off arrangement på Novo Nordisk AquaFit, som er Dansk Svømmeunions nye samarbejdsprojekt med landets fire Julemærkehjem. Julemærkehjemmet i Skælskør indledte det tre-årige projekt med en Livrednings- og stranddag, som bestod af masser af sjove aktiviteter og action på Kobæk Strand. Her underviste dygtige instruktører fra Dansk Svømmeunion de mange børn og unge i blandt andet vandaktiviteter og stafetter, flydning, selvredning, strandlege, bjergning, baderåd samt hjertelungeredning og livredning.

 

 

Børnene var meget glade for den noget anderledes aktivitetsdag, og selv om det våde element var uvant for flere af børnene, kastede de sig ud i alle aktiviteter med stort gåpåmod og entusiasme. 

 

Sideløbende med børnenes aktiviteter, blev flere af Julemærkehjemmets voksne personale uddannet i Åbent vand-livredderprøven, hvor de blandt andet lærte førstehjælp og sikkerhed i vand, så de fremover er rustet til at arrangere vandaktiviteter i åbent vand med børnene.

 

Forstander Henrik H. Bøtkjær fra Julemærkehjemmet Skælskør udtrykte efterfølgende stor glæde og begejstring over Livrednings- og stranddagen på Kobæk Strand:

 

Sikke en fantastisk start på Novo Nordisk AquaFit, siger Henrik og fortsætter: 

 

- Både børn og voksne havde en forrygende dag ved stranden i går. Dansk Svømmeunions instruktører formåede at få alle børn til at deltage aktivt i dagen. Mange af børnene fik flyttet deres grænser, og var sidst på dagen langt mere trygge ved vandet. Derudover fik børnene også nye vinkler på, hvordan de selv og deres kammerater kan bruge aktiviteter i vand til at have det sjovt, og hvordan det foregår, så det er sikkert for alle.

 

 

Dansk Svømmeunion glæder sig over det gode samarbejde med Novo Nordisk og Julemærkehjemmet Skælskør og ser frem til at afvikle endnu flere aktivitetsdage på alle Julemærkehjem de kommende år.

 

Næste step i projektet
Gennem den tre-årige projektperiode vil Dansk Svømmeunion facilitere en lang række øvrige vandaktivitetsdage på de fire Julemærkehjem, herunder blandt andet AquaChamp-mærkesvømning, uddannelse af personalet og svømmehalsdage, som udfordrer børnenes svømmetekniske egenskaber og giver dem indblik i en lang række forskellige vandaktiviteter lige fra udspring til vandpolo.

 

Se flere billeder fra dagen på Facebook-siden Dansk Svømmeunion Sjælland. 

 

Kort om projektet
Projektets formål er, på én og samme tid, at gøre det sjovere at motionere i vand under ophold på Julemærkehjem samt styrke børnenes lyst til at fortsætte med vandaktiviteter i en lokal svømmeklub efter endt ophold.

 

Der er tale om et nyt sundhedsfremmende projekt, der gerne skal række ud over børns ophold på Julemærkehjemmene og således sikre, at den glæde og begejstring, som opleves i forbindelse med selve vandaktiviteterne på hjemmene, skaber en interesse og et mod hos børnene til at fortsætte efter endt ophold på Julemærkehjemmene. Her er det således håbet, at børnenes positive erfaringer vil gøre det attraktivt at blive medlem af den lokale svømmeklub.


Over 2000 børn på Julemærkehjemmene kan få gode oplevelser med svømning
Projektet er målrettet børn og unge fra landets fire Julemærkehjem, det vil sige børn og unge i alderen 7-14 år, der kæmper med overvægt, ensomhed og mobning. Projektet vil forløbe over en tre-årig periode fra juli 2016, og kommer til at kunne få indflydelse på 2250 børn i perioden.

Læs mere om projektet her: http://www.svoem.org/Aktuelt/Nyheder/Nyhed/?id=6112.

 

Skal jeres svømmeklub være med i projektet?
Synes din klub at Novo Nordisk AquaFit lyder som et relevant og spændende projekt, og kunne I have lyst til at give disse børn nogle herlige oplevelser med vand – både under og efter deres ophold på Julemærkehjemmene – så kontakt: 

Mette Skat Nielsen, udviklingskonsulent, telefon: 44 39 44 81, mobil: 29 16 04 23, e-mail: msn@svoem.dk.



Har du også læst?
Dansk Svømme Award 2017 – vores fælles store fejring af dansk svømning

EM i svømning 2017 får visuel identitet med nyt event-logo

Vind en TYR-rygsæk med Pernille Blumes autograf

Skal jeres klub have uddannet nye instruktører til sæsonstart i 2017?

Danmarks bedste holdkammerat

43 svømmeklubber og svømmehaller deltog i Den Store Svømmedag 2016

Novo Nordisk AquaFit blev skudt godt i gang med sjove aktiviteter på stranden

Hvornår har din klub sidst haft besøg af Dansk Svømmeunion?

Nyt fra TrygFonden Kystlivredning

Officiel hjemmeside lanceret for EM i svømning 2017


 






Cookieindstillinger