0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...


Dansk Svømmeunion er vært ved FINA Open Water Swimming Official School

Af: Caroline Kleemann Falster, udviklingskonsulent

Dansk Svømmeunion fik kort før jul tildelt værtsskabet for FINA Open Water Swimming – en dommeruddannelse indenfor åbent vand-svømning.


FINA Open Water Swimming Official School er et to-dages kursus, som afholdes i samarbejde med FINA med en udpeget underviser fra FINA. 

 

Formålet med kurset er:

  • At uddanne FINA godkendte officials med henblik på at øge antallet af officials og kvaliteten af de allerede uddannede officials. Det vil sige, at du kan deltage på kurset som helt ny åbent vand-official eller som allerede uddannet official og få et brush-up på de officielle FINA regler.
  • At skabe en ensartet tolkning og brug af åbent vand-reglerne og dermed øge kvaliteten af bedømmelserne.
  • At bruge kurset som middel til at udvikle og promovere åbent vand-svømning på verdensplan.

 

Ved bestået kursus er du kvalificeret til at dømme ved åbent vand-svømmestævner, som følger FINAs reglement for åbent vand-svømning. Det kan for eksempel være ved Danmarksmesterskaber og Nordiske Mesterskaber, samt LEN Europa Cup, FINA World Cup, Europamesterskaber, verdensmesterskaber og så videre.

Som uddannet dommer forventes det, at du opnår en vis erfaring med at anvende reglerne, og at du derfor deltager i så mange mesterskaber og stævner som muligt både nationalt og internationalt. Dansk Svømmeunion sørger for formidling af potentielle mesterskaber og stævner, hvortil der skal bruges dommere.

 

 LEN Europa Cup sommeren 2015. Foto: Jesper Westley.
 

 

Vigtig kursusinformation

Kurset afholdes den 18.-19. juni 2016.

 

Hvor: Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, Danmark.

Hvem kan deltage: Deltagere fra de nationale forbund, som gerne vil være eller som allerede er FINA Open Water Official.

Tilmeldingsfrist: Den 6. juni 2016.

Tilmeldingsprocedure: Tilmelding til kurset sker direkte via FINAs GMS system og derfor skal du henvende dig til Caroline Kleemann Falster på ck@svoem.dk, hvis du ønsker at deltage på kurset. Der er et begrænset antal pladser på kurset til danske deltagere.

 

Minimum antal deltagere: 10.

Maximum antal deltagere: 20.

Pris: Det er gratis at deltage på kurset, men kursisterne dækker selv kost, logi og transport til kursusstedet.

 

NB: Kurset foregår på engelsk.

 

Kost og logi

Det er i forbindelse med kursets afholdelse muligt at booke overnatning og forplejning.

 

Hvor: Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby, Danmark.

Priser:

· Enkeltværelse inklusive fuld forplejning fra den 18.-19. juni 2016 (morgenmad lørdag til og med frokost søndag): 1250,00 kroner per person per nat.

· Dobbeltværelse inklusive fuld forplejning fra den 18.-19. juni 2016 (morgenmad lørdag til og med frokost søndag): 1175,00 kroner per person per nat.

 

Det er ligeledes muligt at booke et værelse og aftensmad fra fredag den 17. Juni 2016. Her gælder følgende priser:

· Enkeltværelse: 475,00 kroner per person.

· Dobbeltværelse: 425,00 kroner per person.

 

Aftensmad fredag den 17. juni 2016: 285 kroner per person.

 

NB: Priserne kan ændre sig.

Officiel skrivelse fra FINA vedrørende kurset.

Officielt program fra FINA.

 

Kurset afholdes som led i Dansk Svømmeunions åbent vand-strategi, som blandt andet har til målsætning at udvikle og forbedre nye og eksisterende åbent vand-events samt at tiltrække flere internationale åbent vand-events til Danmark.

 

Yderligere information

 

Dansk Svømmeunion:

Caroline Kleemann Falster, udviklingskonsulent, e-mail: ck@svoem.dk, telefon: 44 39 44 80, mobil: 61 12 81 87.

 

FINA Schools:

E-mail: schools@fina.org.



Har du også læst?
Din svømmeklub har også noget at skulle have sagt!

Nordic Swimming Federation inviterer til ”Learn to Swim” konferencen den 1.-3. april 2016

Dansk Svømmeunion er vært ved FINA Open Water Swimming Official School

Er leasing det nye sort?

Så starter AquaCamp sæson 2016

Håndbogen "Anti Doping og mig" er udkommet

Learn to Swim 2016

Nyt fra Sportsafdelingen

Nye kørselstakster for 2016


 






Cookieindstillinger