Hvad er Learn to Swim?
Learn to Swim konferencen er en konference der afholdes på skift mellem de nordiske lande. I 2016 er det Danmarks tur til at afholde konferencen, og vi bestræber os på, at det bliver en konference med mange spændende oplæg, der kan give masser af inspiration til svømmeentusiaster fra både nordiske og andre europæiske lande – og selvfølgelig også for jer fra de danske svømmeklubber.
Konferencens program
Der arbejdes på højtryk for at få programmet til konferencen på plads, så vi kan give deltagerne den bedst mulige oplevelse med hjem.
Der arbejdes blandt andet på at få en hovedtaler på programmet alle konferencens tre dag. Her kan vi afsløre, at vi allerede har fået en aftale i hus med den firedobbelte verdensmester i fridykning, Stig Åvall Severinsen.
Foto: Casper Tybjerg.
Ud over sit store engagement inden for sportens verden, har Stig i en årrække studeret og forsket på såvel danske som udenlandske universiteter.
Han er uddannet Cand. scient. i biologi ved Aarhus Universitet, hvorfra han også har en PhD-grad i medicin. Desuden ejer han firmaet BlueConsult, men har dog mest fokus på sin online platform Breatheology, som dagligt hjælper tusindevis af mennesker med at trække vejret bedre, leve et sundere liv, præstere bedre i sport og business, samt genoptræne mere effektivt efter både fysiske og psykiske traumer.
Discovery Channel udnævnte ham til "Det Ultimative Supermenneske", da han holdt vejret under vand i 22 minutter, hvilket stadig er den gældende Guinness Verdensrekord.
Du kan læse mere om Stig og dit eget åndedræts fantastiske potentiale på www.breatheology.com.
Foto: Eskil Hardt.
Ud over vores hovedtalere har vi tildelt hver enkelte dag et overordnet tema:
- Fredag: ”Børn, leg og læring”.
- Lørdag: ”Learn to Swim” med fire forskellige spor at vælge imellem.
- Søndag: ”Kreativitet” med tre forskellige spor at vælge imellem.
Da konferencen forventes at have deltagere fra mange forskellige lande, vil det hele foregå på engelsk.
Praktiske ting i forbindelse med konferencen
Hvor: Legoland Hotel og Konference i Billund.
Hvornår: Den 1. - 3. april 2016.
Der er mulighed for at deltage på en guidet backstage tur i Legoland fredag formiddag inden konferencen officielt begynder. Dette skal tilkøbes.
Se mere om konferencen, programmet, priser og tilmeld jer på: www.svoem.org/learn-to-swim-2016.
Vi glæder os til at se jer i Billund.
For yderligere information om konferencen kontakt da:
Anna Jørgensen, udviklingskonsulent, e-mail: aj@svoem.dk, mobil: 29 16 09 04.