0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...



Mark Regan og formand Kaj Aagaard i
forbindelse med hædringen.
Æresbevisning til Dansk Svømmeunions landstræner

Af: Nora Thomsen

Danmarks svømme-landstræner gennem mere end fem år, australske Mark Regan, modtog i forbindelse med en afskedsmiddag i Farum, Dansk Svømmeunions æresbevis.


Her var Dansk Svømmeunions administration foruden en række af eliteafdelingens øvrige stab af hjælpere samlet for at tage afsked med Mark Regan, der fredag morgen flyver hjem til sin familie i Australien. Netop i denne forbindelse havde Dansk Svømmeunions bestyrelse besluttet at hædre den 48-årige australier med unionens æresbevis. Det var Dansk Svømmeunions formand, Kaj Aagaard, der stod for overrækkelsen af æresbevisningen. I sin tale til den nu afgåede landstræner, lød det blandt andet: - At være landstræner i Danmark, når man kommer fra Australien, er ikke nogen ubetinget let opgave. Og det har ikke været let for dig hele vejen. Der har været trængsler undervejs. Det kan være klubberne, det kan være pressen – og det kan være enkeltpersoner. Sådan er det at være landstræner, og man må stå for presset. Det har du gjort, og du har holdt fast i din filosofi om svømning. Du har stillet krav. Du er kommet med forslag til fundamentale ændringer, og du har rørt ved svømmekulturen i Danmark. Formanden fremhævede blandt landstrænerens mange bedrifter de meget flotte resultater opnået ved det nyligt overståede OL. – Vi kan tale om mange sejre undervejs, men ved OL i Beijing kulminerede det hele ekstraordinært succesfuldt. (…) Det var en sand fornøjelse at være til stede i Beijing. Alt klappede for de danske svømmere, og en bedre forbedringsprocent er sjældent set. Det hele var timet således, at du producerede den største bedrift af alle i dit allersidste løb i dansk svømnings tjeneste: Bronzemedaljen til OL af Lotte Friis. Tillykke med bedriften Mark. Oven på talen, overrækkelse af æresbevisningen samt gaver, var det en bevæget Mark Regan, der takkede for de smukke ord og den fornemme hæder. Han takkede for fem spændende og udviklende år i Dansk Svømmeunion. – Det har været et privilegie for mig at få lov til at arbejde sammen med jer (kollegaer, red.) i Dansk Svømmeunion. Og det har været en stor glæde at følge svømmerne i deres udvikling i de fem år, jeg har været med, lød det blandt andet i Mark Regans takketale. Om Dansk Svømmeunions æresbevisning Dansk Svømmeunions æresbevis udgør den højest opnåelige udmærkelse for alle engagerede inden for svømmesporten i Dansk Svømmeunion. Æresbevisningen er en påskønnelse til personer, der har ydet en særlig indsats for svømmesporten. Dansk Svømmeunion

Mark Regan takkede for æresbevisningen,
som han var beæret over at modtage.


Har du også læst?
Aqua Camp tilslutningen nået nye højder hen over sommeren 2008

Dansk Svømmeunion fortsat tredjestørste specialforbund under DIF

Æresbevisning til Dansk Svømmeunions landstræner

Idéer til fastholdelse af unge i klubberne efterlyses

Dansk Svømmeunion udgiver bog om aldersrelateret træning

Dommerkursus for livreddere

Efteruddannelseskurser for livredningsdommere

Idrætsmedicinsk ekspertbistand til salg

Idrættens Træner Akademi

Kunne du tænke dig at arbejde som kystlivredder i 2009?

Nyt fra svømmesektionen

Unge-expressen kører igen

Nyt fra FINAs Bureau-møde i Beijing

Tillæg til FINA Håndbogen 2005 - 2009

Kontaktinfo vedrørende ny landstræner i Dansk Svømmeunion

Kravtider til EJM 2009

NJM 2008 i svenske Södertälje

Udtagelse af juniorsvømmere og 1. års seniorsvømmere til EKM 2008

Udtagelse af seniorsvømmere til World Cup 2008


 






Cookieindstillinger