0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...


Vollsmose Svømmer - part 2

Af: Anna Jørgensen, udviklingskonsulent

Oven på et succesfuldt projekt med fokus på uddannelse af mandlige frivillige i Odense-forstaden Vollsmose, er et tilsvarende forløb for kvindelige frivillige nu startet op.


Tilbage i august 2011 startede 13 forventningsfulde mandlige frivillige fra tre svømmeklubber og en fritidsklub i Vollsmose i Odense et forløb med blandt andet svømmeundervisning, Svømningens Grunduddannelse og bassinlivredderprøven. Målet med projektet dengang var, at de frivillige fik en uddannelse indenfor svømning, som de fremover kunne bruge i deres frivillige arbejde i deres respektive foreninger.

Nu skriver vi 2014, og nu er et nyt projekt ”Vollsmose Svømmer” startet op – denne gang for kvindelige deltagere.

 

Baggrunden for projekt ”Vollsmose Svømmer”

Udgangspunktet for projektet var, at svømning var blevet meget populært i bydelen Vollsmose med tre foreninger, der varetog og fortsat varetager svømmeundervisning. Disse tre foreninger aktiverer omkring 400 medlemmer og lidt over halvdelen af disse er børn under 18 år. Størstedelen af medlemmerne er af anden etnisk oprindelse.

Odense Kommune ville tilbage i 2011 gerne fastholde svømmetilbuddene til alle disse medlemmer, men var opmærksom på, at foreningerne ikke selv havde ressourcerne til at uddanne deres instruktører. Derfor startede kommunen i samarbejde med Fritidsbutikken, (et informations- og koordineringscenter for fritidstilbud i Vollsmose og omegn) samt Dansk Svømmeunion projektet ”Vollsmose Svømmer”.

 

”Vollsmose Svømmer” part 2 er nu søsat med kvindelige deltagere

Nu er et nyt projekt søsat med kvindelige deltagere. Samarbejdsparterne denne gang er Get2Sport, Fritidsbutikken og Dansk Svømmeunion. Odenseklubben Frem er også en vigtig samarbejdspartner i projektet, da det er svømmeklubbens instruktører, der varetager den første del af projektet og åbner op for, at deltagerne kan komme i praktik i svømmeklubbens svømmeskole. Mens det første projekt forløb over to år, er det denne gang besluttet, at projektet skal komprimeres således forløbet gennemføres over ét år.

I skrivende stund er der 14 deltagere med i projektet. Håbet er, at mindst 10 af disse 14 vil gennemføre hel forløbet.

 

Tidsplanen for projektet

Projektet startede i april og maj, hvor interesserede kunne tilmelde sig. I august blev der afholdt et opstartsmøde for de endelige 14 deltagere, som herefter påbegyndte et svømmeundervisnings-forløb på i alt 30 timer. Dette undervisningsforløb afsluttes i december måned med en test i 1000 m svømning uden hjælpemidler, som skal gennemføres på under 30 minutter. Testen skal bestås for at deltagerne kan fortsætte forløbet i det nye år.

Her venter Svømningens Grunduddannelse, som også skal bestås, og derefter praktik i Svømmeklubben Frem.
Sidste del af projektet er Bassinlivredderprøven. Det er imidlertid ikke et krav, at alle deltagere skal igennem denne.
Projektgruppen håber, at deltagerne til den tid har opnået kompetencerne til at kunne bestå bassinlivredderprøven og derfor også vælger at tage den. I Odense Kommune er det nemlig svømmeklubberne selv, der skal stille med livreddere, når der undervises. Derfor vil denne del give deltagerne yderligere kompetencer i forhold til deres aktiviteter i svømmeklubberne.

Projektet afsluttes i juni måned 2015 med en afslutningsceremoni, hvor politikere fra Odense Kommune og presse inviteres. Her får de deltagere, som har gennemført projektet, overrakt diplomer under festlige rammer.  

 

Opfølgning efter endt projekt

Når projektet er afsluttet vil projektgruppen vejlede deltagerne i hvordan, deres videre forløb i svømningens verden kan være. Nogle er måske allerede tilknyttet en svømmeklub, mens andre gerne vil tilknyttes en klub. Der vil desuden blive fulgt op på hvordan, deltagerne vælger at bruge deres uddannelse i månederne efter sommerferien 2015, hvor svømmeklubberne starter en ny sæson op.


Kontaktperson:
Anna Jørgensen, udviklingskonsulent, e-mail: aj@svoem.dk, telefon: 29 16 09 04.



Har du også læst?
Projekt ”Fremtidig Organisering” – vigtigt med klubbernes respons på spørgeskema

Skolereformen stiller svømmeklubberne overfor både muligheder og udfordringer

Nye forårstilbud af Svømningens træneruddannelse og Svømningens grunduddannelse

Vi passer godt på svømning i Danmark

Hvad er de ressourcestærke foreningers opgave?

Julelotteri - tjen penge til din klub i den gode sags tjeneste!

Vollsmose Svømmer - part 2

AquaKonference 2014

Mere sport og dermed mere svømning på TV2

Ungdomsuddannelse og elitesport 2015

Rekrutteringen efter nye aspiranter til grunduddannelsen i TrygFonden Kystlivredning er i gang

Aktiv afslutning på sæsonen for livredderne i TrygFonden Kystlivredning

Konkurrencelivredning: Har du lyst til at prøve kræfter med en succes?

DIFs Idrætsliv er på gaden – din svømmeklub kan også få leveret gratis eksemplarer


 






Cookieindstillinger