0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...


Nyt fra Sportsafdelingen

Af: Lise Møller, stævnekoordinator, Sportsafdelingen

Læs her om reglerne for klubskifte og startberettigelse, om mesterskaber, der mangler arrangører, om stævnekalenderen for november og december med meget mere.


Justering af model for kravtider per 1. august 2014

I forbindelse med afviklingen af forårets og sommerens årgangsmesterskaber konstaterede Sportsafdelingen, at der var en beregningsfejl i modellen for kravtider. Beregningsfejlen medførte ekstraordinært mange svømmere i specielt 400 IM. Fejlen er nu rettet, og de justerede kravtider vil offentliggøres på hjemmesiden senest den 9. september. De justerede tider vil kunne findes på hjemmesiden under ”Kravtider”. 

 

Vær opmærksom på at selv om modellen angiver kravtider for alle distancer, discipliner og aldre, vil ikke alle distancer og discipliner udbydes ved de enkelte mesterskaber.

 

Foldere

Som konsekvens af den øgede brug af Aktivitetskalenderen på Dansk Svømmeunions hjemmeside – www.svoem.org - er den traditionelle Mesterskabsfolder afskaffet og erstattet af dels en generel del, dels konkrete programmer for de enkelte mesterskaber.

 

Den generelle del indeholder dels en komplet kalender for den indeværende sæson, dels alle gældende regler for mesterskaber afholdt i samarbejde med Dansk Svømmeunion. Den generelle del kan senest den 9. september 2014 findes på hjemmesiden – se her

Senere vil den generelle del også kunne findes under hvert mesterskab i Aktivitetskalenderen.

 

Folderen for DM-H for såvel Årgangsklasse som Åben Klasse er desværre blevet lidt forsinket, men vil i løbet af september måned kunne findes på hjemmesiden under Svømning > Mesterskaber > Nationale mesterskaber > Foldere. Gå direkte til siden her.

 

Kalender for november og december 2015

EM-K 2015 er flyttet fra januar 2015 til den 2. - 6. december 2015. Det er samme tidspunkt, Sportsafdelingen har placeret DM-H Åben Klasse. Vi arbejder på højtryk for at finde en brugbar løsning på en ganske stor udfordring, vi har fået foræret af LEN. Der forventes en afklaring senest i september 2014.

 

Resterende mesterskaber i 2014/2015 – var det noget for din klub at være lokalarrangør?

Sportsafdelingen leder fortsat efter interesserede lokalarrangører til nedenstående mesterskaber.
 

Mesterskaber 2014 Dato: Sted:
ÅM gr. 1 - øst 5. - 7. december ?
ÅM gr. 2 - øst 6. - 7. december ?
Mesterskaber 2015 Dato: Sted:
Øst Langbane Mesterskab 27. februar - 1. marts ?
DÅM gr. 2 (lang- eller kortbane) 19. - 21. juni ?


Datoer samt placering for de øvrige mesterskaber kan ses i Mesterskabsfolderen eller på hjemmesiden under ” Nationale mesterskaber” > ”Kommende mesterskaber”.

 

Hvis I er interesserede, sker ansøgning ved at udfylde blanketten, der hentes på hjemmesiden under ”Nationale mesterskaber” > ”Vejledning og blanket” og efterfølgende sende den til den relevante sagsbehandler eller til Lise Møller på e-mail: lise.m@dadlnet.dk I kan også kontakte sagsbehandleren, hvis I vil have yderligere information. Der kan ansøges løbende.

 

Regler for klubskifte eller startberettigelse – hvordan er det nu?

Sportsafdelingen modtager jævnligt – og især i perioden op til DM for Hold – mange spørgsmål til regelsæt omkring klubskifte eller skift af startberettigelse. Regelsættet findes på hjemmesiden under menuen ”Regler” i dokumentet ”Tillæg til Dansk Svømmeunions vedtægter marts 2012”. Du kan downloade dokumentet her
 

Regelsættet i de to situationer er ens, men hvad er så forskellen, hvordan gøres det korrekt og hvad er forudsætningen for at undgå karantæne?

 

Definitioner

Klubskifte betyder, at du melder dig ud af en klub og derefter melder dig ind i en anden klub.

Skift af startberettigelse kan kun ske, hvis du er medlem af flere klubber og skifter fra at stille op for den ene klub til at stille op for den anden klub.

 

Hvad gør du?

Uanset om du skifter klub eller startberettigelse, skal der gives besked via mail til følgende:

 

Du skal bare sende én mail med alle tre som modtagere. I emnefeltet skriver du enten ”Klubskifte” eller ”Skift af startberettigelse”. Mailen skal indeholde oplysning om:

  • Dit navn.
  • Hvilken klub du skifter fra og hvor lang tid du har været medlem.
  • Hvilken klub du skifter til og hvilken dato.
  • Dokumentation for at du ikke skylder den klub, du skifter fra, penge. Dokumentationen kan eksempelvis være en mail fra den pågældende klub eller et vedhæftet brev.

 

Hvornår sker skiftet?

Hvis du ikke skylder den afgivende klub penge, sker skiftet fra den dato din ansøgning modtages.

Hvis dokumentation for ”gældfrihed” ikke er vedlagt, sker skiftet ikke før dokumentationen er modtaget.

 

Hvornår idømmes karantæne og i hvor lang tid?

Hvis du har været medlem af den klub, du skifter fra, i mere end tre måneder, vil du ikke få karantæne. Du kan altså med det samme stille op for din nye klub – eneste undtagelse er DM for Hold, hvor dit skifte ikke må være sket senere end datoen angivet i DM-H folderen.

 

Hvis du har været medlem af den klub, du skifter fra, i mindre end eller i tre måneder, vil du blive idømt 30 dages karantæne. Karantænen betyder, at du ikke kan stille op for din nye klub før efter 30 dage.

 

Hvis du fortsat har spørgsmål til reglerne, kan du skrive til stævnekoordinator i Sportsafdelingen - Lise Møller - på e-mail: lise.m@dadlnet.dk



Har du også læst?
Projekt ”Fremtidig Organisering”

Opfordring til svømmeklubber og svømmehaller – skab positiv opmærksomhed omkring
jer selv og deltag samtidig i en konkurrence med fine pengepræmier


Skal du også have guld?

HUSK Hjertestarterdagen torsdag, den 16. oktober

Hjælpetræner-uddannelsen har ændret struktur

Ny forsikringsaftale inkluderer netbank

Nyt fra Sportsafdelingen

DM i konkurrencelivredning 2014 - en succes med rekordmange deltagere

Følg med i nedtællingen til OL i Rio på www.ol.dk

Bliv frivillig til OL i Rio


 






Cookieindstillinger