Populært sagt, kan man sige, at hvor uddannelsen Hjælpetræner I giver ”viden om”, så udvikler Hjælpetræner II denne viden til ”kompetencer”.
Hjælpetræner I
Hjælpetræner I uddannelsen henvender sig til den nye hjælpetræner, som ikke før har prøvet at være hjælper på et svømmehold og som ønsker at kende rollen og funktionen som hjælpetræner. På Hjælpetræner I uddannelsen forventes det, at deltagerne kan forholde sig til og udvikle egen rolle og funktion som hjælpetræner.
Hjælpetræner II
Hjælpetræner II uddannelsen henvender sig til de hjælpetrænere, som har erfaring som hjælpetræner, og som ønsker at videreudvikle deres kompetencer som hjælpetræner, men endnu ikke er gamle nok til at starte på Svømningens Grunduddannelse. På Hjælpetræner II uddannelsen forventes det, at deltagerne kan reflektere over deres funktion som hjælpetræner.
Arkivfoto.
På begge uddannelser får deltagerne viden om børns sansemotoriske, psykologiske og sociale udvikling. Endvidere de fire grundlæggende færdigheder, kommunikation, hjælpetrænerens rolle og sikkerhed i og omkring vand. Uddannelserne er tilrettelagt så der er en progression i undervisningen og således, at det næste naturlige skridt er Svømningens Grunduddannelse.
Hjælpetræneruddannelsen henvender sig både til unge og voksne. Du skal være fyldt 12 år for at deltage på Hjælpetræner I uddannelsen og 14 år for at deltage på Hjælpetræner II uddannelsen.
Se alle kursustilbud og tilmeld dig på Dansk Svømmeunions hjemmeside
Kursusprogrammet for efteråret er nu opdateret, så gå ind på www.svoem.dk/kursus og se hvilke tilbud der er. Der er stadig ledige pladser.
Husk, I altid kan henvende jer på kursus@svoem.dk, hvis I har spørgsmål eller hvis I ønsker at afholde et kursus.
Kontaktperson:
Lene Madegaard, udviklingskonsulent, e-mail: lm@svoem.dk / telefon: 44 39 44 59.