Jakob Staun er klar til rollen som EM-projektleder. |
Jakob Staun er startet i jobbet hos Dansk Svømmeunion allerede nu, således de to EM-projektledere får en god periode til overdragelse af opgaver, før Caroline ventes at gå fra til barsel ultimo marts.
Jakob Staun har netop afsluttet en periode som projektleder for EM i bordtennis, der løb af stablen i november måned 2012 i Herning Messecenter/Jyske Bank BOXEN – samme sted, som EM på kortbane i svømning finder sted til december.
Der er således tale om en person, der har en god portion erfaring med sig til det aktuelle job hos Dansk Svømmeunion.
35-årige Jakob har en fast stilling som udviklingskonsulent i Dansk BordTennis Union, men er klar til at tage projektleder-kasketten på i Dansk Svømmeunion, idet Dansk BordTennis Union har accepteret, at Jakob tager 12 måneders orlov.
Dansk Svømmeunions kommende EM-projektleder er uddannet Cand. Scient i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet/Odense Universitet i 2005. Har blandt andet suppleret sin uddannelse med Sportens Eventmanagement Uddannelse i 2011.
Af egen sportslig interesse, har Jakob spillet og trænet volleyball på divisionsplan og i skrivende stund løbet tre maratonløb. Er også i dag glad for at dyrke orienteringsløb.
Jakob er bosiddende i Vejle og vil være at træffe på kontoret i Farum to dage ugentligt. Resten af tiden vil jobbet blive varetaget fra hjemmet i Vejle.
Jakob er gift og har to børn på henholdsvis syv og tre år.
Dansk Svømmeunion byder Caroline Kleemanns afløser som EM-projektleder velkommen i teamet i Dansk Svømmeunion og håber, at alle vil tage rigtig godt imod ham.
Alt henvendelse til Jakob Staun kan ske til e-mail: js@svoem.dk og mobil: 6168 7370.