0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...



Lotte Friis med rød-hvide negle. Hende vil vi se på EM-hjemmebane i 13.
EM i svømning 2013 i Herning

Af: Nora Thomsen, kommunikationsansvarlig

Den historiske begivenhed afholdes i Jyske Bank BOXEN i perioden 12. - 15. december.


Der er tale om en stor historisk begivenhed, da Danmark aldrig før har afholdt et EM for seniorer. Derudover er det i sig selv kæmpestort, at vi i 2013 skal løfte et så stort internationalt svømmestævne, hvor Europas svømme-øjne for en stund vil have hundrede procent fokus på Danmark.

Vi er ikke i tvivl om, at begivenheden vil profilere vores sport og vores svømmere på optimal vis – både nationalt og internationalt.

Hvorfor lige 2013?
Vi mener, at SvømmeDanmark i den grad har gjort sig fortjent til at opleve et internationalt mesterskab på hjemmebane.
Danmark har vist sit værd ved flere internationale mesterskaber og stævner, så nu må det være vores tur til at opnå hjemmebanefordel. Vores svømmere fortjener at mærke den støtte og opbakning, som det giver, at være på hjemmebane. Og SvømmeDanmark fortjener muligheden for at give svømmerne den velfortjente støtte og opbakning.
Aldrig før har vi i Danmark haft en så bred gruppe af stærke svømmere, som hører til i eliten. Disse svømmere er netop påbegyndt en ny fire-årig OL-periode. Fire år er lang tid at se frem oven på et netop overstået højdepunkt – OL i London. 
Vi tror, at et EM på kortbane på dansk grund i 2013 kan være med til at holde gejsten oppe hos vores svømmere her i starten af en ny lang OL-periode. Og det gælder naturligvis ikke kun vores største profiler, men bestemt også den gruppe af talentfulde svømmere, som hører til niveauet lige under. 

En begivenhed i hele SvømmeDanmarks navn
Formelt set er det Dansk Svømmeunion, i samarbejde med Sport Event Denmark, Herning Kommune og Herning Svømmeklub, der har søgt om og opnået at få begivenheden til Danmark.
Der skal imidlertid ikke herske nogen tvivl om, at i praksis, så er det hele SvømmeDanmark, der har vundet i den internationale konkurrence om at få et så ambitiøst og prestigefyldt mesterskab til Danmark.
Uden svømmeklubberne med på projektet, vil vi ikke kunne løfte begivenheden optimalt. Vi håber derfor, at I (Dansk Svømmeunions medlemsklubber) vil være med til at bakke op om begivenheden og støtte det, hvor vi måtte få brug for det.

I den kommende tid nedsættes diverse udvalg, og der tages fat på at udarbejde drejebøger for de arbejdsopgaver, der skal håndteres fra nu af og frem til mesterskabet afholdes. 

Som tingene konkretiseres får vi overblik over, hvilke udfordringer, vi får brug for jeres hjælp til at løfte. Vi er ikke i tvivl om, at vi får brug for mange frivillige hjælpere til at udfylde diverse poster, når det endelig går løs. Men forud for mesterskaberne kan der også sagtens opstå udfordringer, hvor vi gerne vil trække på jeres hjælp.

Hold øje med SvømmeSport for løbende information
Vi vil benytte SvømmeSports hjemmeside – www.svoem.dk – til at samle alle informationer løbende.
Hold således øje med www.svoem.dk, hvor vi vil oprette en særlig EKM 2013 eventside. Samme sted vil der være rig lejlighed til at kunne diskutere status løbende.

Har I spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte Caroline Kleemann på e-mail: ck@svoem.dk 


Jeanette er klar når det går løs i Herning. Det er vi også!


Har du også læst?
EM i svømning 2013 i Herning

Varsling af generalforsamling 2013

Dansk Svømmeunions to hjemmesider

Ny medlemsregistrering letter arbejdet i jeres klub

Udviklingskonsulenter til Dansk Svømmeunion

Hvem skal have "Gør det muligt-prisen" 2012?

Tjen penge til din svømmeklub - i den gode sags tjeneste!

Skal din klub være medlem af eliteklubnetværket?

Coaching – måske noget for dig?

Diplomtræneruddannelsen – måske noget for dig eller en du kender i din svømmeklub?

Velkommen til nye overdommere i 2012

Nyt fra Svømmesektionen

Danske repræsentanter i LENs tekniske komitéer 2012 – 2016

TrygFonden Kystlivredning får brug for flere kystlivreddere i 2013

Dansk konkurrencelivredning i fremgang


 






Cookieindstillinger